Med dommen over Roj TV bliver terrorlovene sat over grundloven og ytringsfriheden, advarer mediejurist Oluf Jørgensen.

– Med dommen bliver terrorlovene sat over retten til ytringsfrihed, som ellers er sikret i både grundloven og menneskerettighedskonventionen, advarer mediejurist Oluf Jørgensen.

pn

Dommen over den kurdiske tv-kanal, Roj TV, rykker ved grænsen for mediernes frihed herhjemme.

Sådan lyder vurderingen fra mediejurist Oluf Jørgensen. Han er lektor i informations- og forvaltningsret på Danmarks Journalisthøjskole og forfatter til grundbogen Mediejura.

Han har læst Københavns Byrets begrundelse for, hvorfor dommeren mener, at Roj TV skal straffes med en bøde på 5,2 millioner kroner for ensidigt at have videregivet synspunkter fra den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der står opført på EU’s terrorliste.

SE DOKUMENTATION: "Sådan begrunder byretten dommen mod Roj TV"

Roj TV er dømt efter terrorlovens paragraf 114 e, som gør det ulovligt at opfordre til terror.

– Med dommen bliver terrorlovene altså sat over retten til ytringsfrihed, som ellers er sikret i både grundloven og menneskerettighedskonventionens artikel 10, siger Oluf Jørgensen til Arbejderen.

Dømt på indhold

Hele grundlaget for dommen bygger på Roj TV’s programflade. I dommen står der direkte, at de øvrige bevistemaer – herunder om Roj TV er finansieret eller styret af PKK – ikke har været medvirkende til, om Roj TV kunne dømmes eller ej.

– Det er altså selve programmernes indhold, som Københavns Byret har dømt Roj TV for. Og det er nyt. Det er et problem, for i et demokrati skal der være en armslængde mellem magthaverne eller domstolene og så de frie medier, siger Oluf Jørgensen.

Det er selve programmernes indhold, som Københavns Byret har dømt Roj TV for. Og det er nyt.

I dommen lægger Københavns Byret vægt på, at Roj TV bruger kilder fra PKK meget oftere end fra de tyrkiske myndigheder, når tv-stationen dækker den kurdiske selvstændighedskamp.

Kilderne får ifølge retten for lang tid til at forklare deres holdninger, uden at studieværterne tager afstand fra dem eller stiller kritiske spørgsmål.

Roj TV har afvist anklagerne og henvist til, at deres forsvarer ikke har fået lov til at vise udsendelser i retten, der er kritiske overfor PKK.

Men selv hvis Roj TV har et ensidigt kildevalg eller en for ukritisk interviewteknik, så gælder ytringsfriheden mediernes ret til selv at bestemme, hvordan de skruer deres historier sammen, fastslår Oluf Jørgensen.

– Man kan stille presseetiske krav om, at de tyrkiske myndigheder også skal høres, men man kan ikke bruge det som juridisk argument i retten, fastslår Oluf Jørgensen.

Dommen piller ved det helt grundlæggende at redaktionerne skal være uafhængige.

Retten argumenterer også med, at Roj TV’s arkivbilleder og studieværternes sprogbrug "understøtter den ensidige dækning".

Men også det er omfattet af mediernes ytringsfrihed.

– Dommen piller ved det helt grundlæggende at redaktionerne skal være uafhængige. I et demokrati er det afgørende, at det konkrete indhold i medierne ikke bliver bestemt af magthaverne eller domstolene. Det skal være helt op til de enkelte redaktioner, at tilrettelægge hvad og hvordan de vil dække, siger Oluf Jørgensen.

Han understreger, at ytringsfrihedssituationen i Tyrkiet gør det særdeles svært for Roj TV at leve op til kravene om at høre alle parter.

– Det er retten jo nødt til at tage højde for, siger han.

Ret til at høre kilder

Den Europæiske Menneskeretsdomstol har flere gange slået fast, at man ikke kan dømme en journalist for ikke at tage afstand fra en kildes ytringer, understreger mediejuristen:

– Derfor kan man naturligvis ikke stille krav til Roj TV om at de skal tage afstand fra synspunkter fra dem, de interviewer, siger han.

Det er nyt, at en dansk domstol dømmer et medie for at viderebringe synspunkter fra en kilde.

– Hvis der er blevet sagt noget ulovligt, har det hidtil kun været afsenderen og ikke budbringeren, der kunne straffes. Man har aldrig tidligere kunnet dømme den enkelte journalist, redaktør eller udgiver, der har bragt indslaget, forklarer Oluf Jørgensen.

Han beklager, at dommeren i Københavns Byret afviste at se det udsnit af Roj TV’s programmer, som forsvarer Bjørn Elmquist ville have vist.

– Hvis domstolen vil dømme Roj TV på programmernes indhold, må dommeren i det mindste sikre, at man får et bredt udsnit af programmerne. Men her har man desværre kun villet se de klip som anklageren har valgt ud i tæt samarbejde med de tyrkiske myndigheder, påpeger Oluf Jørgensen.

Det er især faldet ham for brystet, at byretten i sin begrundelse referer til en bestemt udsendelse fra 2008, hvor Roj TV har vist en statistik over PKK-aktioner i løbet af august.

– Det er uforståeligt, at Københavns Byret mener at det er et problem at en tv-station videregiver statistik. Mener dommeren, at det er et eksempel på ensidighed? Jeg forstår slet ikke, at man har taget det med i dommen, siger en forundret Oluf Jørgensen.

Pressefriheden er truet

Det bekymrer mediejuristen, at der nu er åbnet op for at justitsministeren og domstolene kan blande sig direkte i, hvordan et medie skruer sine nyheder sammen.

– Hvis vi vil have en fri presse, skal redaktionerne have fri mulighed for at få alle synspunkter frem. Men det risikerer dommen at lægge låg på. Hvis man ikke længere kan bringe synspunkter fra organisationer, som magthaverne har kriminaliseret, får vi kun den ene side af konflikten, advarer Oluf Jørgensen.

 

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at en dansk anklager vil bruge dommen til at gribe ind overfor danske medier. Men man skal aldrig sige aldrig.

Han håber at landsretten, som skal behandle den ankede sag, vil grave dybere ned i, hvad terrorlovens paragraf 114 e egentligt giver hjemmel til.

– Paragraf 114 e er især rettet mod økonomisk støtte til terrorisme. Jeg tror ikke, at den var tænkt som et redskab til at kunne straffe en tv-kanals programindhold og ramme interviews med PKK-repræsentanter. Tværtimod blev det flere gange slået fast under folketingsdebatterne om terrorlovene, at de ikke skulle bruges til at indskrænke ytrings- og pressefriheden, påpeger Oluf Jørgensen, og uddyber:

– Men loven er uklar. Derfor er det vigtigt, at vi får en domstol til at slå fast, at paragraf 114e ikke kan bruges til at begrænse ytringer i medierne.

Hvis dommen bliver stadfæstet i landsretten kan kan det blive svært for også danske medier at dække den tyrkisk-kurdiske konflikt, frygter Oluf Jørgensen.

– Det er helt afgørende, at vores medier kan interviewe begge sider af konflikten. Hvis en konflikt skal dækkes ordentligt, kræver det, at vi lytter til alle parter – også bevægelser, der bliver kategoriseret som terrorbevægelser, siger han.

Mediejuristen har svært ved at gisne om konsekvenserne for presse- og ytringsfriheden blandt de øvrige medier i Danmark, hvis sagen ender med at Roj TV også bliver dømt i landsretten.

– Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at en dansk anklager vil bruge dommen til at gribe ind overfor danske medier. Men man skal aldrig sige aldrig, siger Oluf Jørgensen.