Med en perlerække af ørehængere, løssluppen stemning og overdådig scenografi er der dømt underholdning i Det Ny Teaters opsætning af »Singin’ in the Rain.«
Musicalanmeldelse
af Gert Poder
Det er klart, at når et stykke hedder Singin’ in the Rain, så øser det selvfølgelig ned. Ganske rigtigt – vandet plasker ned over skuespillere og dansere på Det Ny Teaters scene. 5000 liter ialt.
Men denne opsætning klarer sig sagtens uden vand i spandevis. Der er fremragende musicalhåndværk i de 32 scener, der udspiller sig i de brølende 20’eres Hollywood.
Det berømte og fejrede stumfilmpar Lina Lamont (Camilla-Cathrine Rommedahl) og Don Lockwood (Johannes Nymark) mødes på den røde løber til premieren på den seneste film af stjerneinstruktøren Roscoe Dexter (Steen Springborg).
På overfladen er alt glimmer og idel lykke, men glansbilledet er ved at krakelere. Filmselskabet er under voldsomt pres fra det nye vidunder: talefilmen.
Noget må der gøres, men selskabets direktør, R.F. Simpson (Michael Lindvad) har et problem, for den store stjerne, Lina Lamont, lyder som en frø, når hun åbner munden. Desværre har hun også både et kæmpe-ego og en kæmpekontrakt.
Ind kommer dansemusen Kathy Selden (Kristine Yde Eriksen), og hun bliver hurtig darling med Don og hans ven, pianisten Cosmo Brown (Henrik Lund).
Det hele er rent tant og fjas, fra ende til anden uden et gran af alvor. Der er ikke et øje tørt, når Linas stemme skærer trommehinderne i småstykker, eller når de to spasmagere Don og Cosmo stepper derudaf.
Undervejs får de også fyret en række evergreens af, som måske ikke siger nutidens publikum meget, men som var kult i det 20. århundrede: Good Morning, Make ‘em Laugh, Moses Supposes, You Are My Lucky Star og den legendariske Singin’ in the Rain.
I orkestergraven får dirigenten Per Engström vredet de rigtige musicaltoner ud af sit 12-mands store band, og på scenen fungerer Lisa Kents sikre iscenesættelse og sprælske koreografi fint sammen med Terry Parsons overdådige scenografi og smukke kostumer.
I alt medvirker mere end 50 skuespillere, sangere, dansere og musikere i stykket. Det må koste en bondegård at holde et ensemble på den størrelse i gang.
Man kan ikke lade være med at tænke over, hvad de pengegispende små danske teaterscener kunne få ud af de ufatteligt mange millioner kroner dette menageri koster hver dag.
Men det er et helt andet regn(e)stykke!. Singin’ in the Rain er professionel, gedigen underholdning og den imponerer med en perlerække af ørehængere, løssluppen stemning og overdådig scenografi.
Singin’ in the Rain. Det Ny Teater. Instruktion: Lisa Kent. Scenografi: Terry Parsons. Manus:Comden &Green. Sange: N.C. Brown & A. Freed.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278