For at bekæmpe fascisme og vælte det konservative spanske styre dannede en række venstrepartier i januar 1936 Folkefronten.
Den 16. februar 1936 er der parlamentsvalg i Spanien, det tredje og mest afgørende valg i den unge republiks historie. Alle parlamentets 473 sæder er i spil, og der forventes store ændringer i magtfordelingen.
Valget kommer midt i en periode med voldsomme politiske konflikter i Spanien. Den konservative regering har siden valget i 1933 slået hårdt ned på sine politiske modstandere, og tusindvis er blevet fyret fra deres job af politiske årsager eller sat i fængsel.
For at bekæmpe den fremvoksende fascisme og vælte det konservative styre har en lang række partier på venstrefløjen i januar 1936 dannet valgforbundet »Frente Popular«, Folkefronten.
Folkefronten samler progressive fra et bredt politisk spektrum i en fælles kamp mod fascismen, og dens mest indflydelsesrige medlemmer er Spaniens Socialistiske Arbejderparti (PSOE), det moderate Republikansk Venstre (IR) og det spanske kommunistparti (PCE).
Trods massiv modstand fra de samlede højrekræfter, den katolske kirke og kapitalinteresser lykkes det for venstrepartierne og fagbevægelsen at samle massiv folkelig støtte for Folkefronten.
Valget den 16. februar bliver betegnet som »relativt fredeligt«, på trods af mindst 6 dræbte og flere end 30 sårede som følge af politisk motiveret vold.
Resultatet bliver en triumf for Folkefronten, for selv om det samlede antal stemmer for de to blokke er næsten lige store, vinder Folkefrontens partier langt de fleste valgkredse og hele 267 mandater imod højrefløjens 132.
Det moderate parti IR, der ledes af Manuel Azaña Díaz, går fra kun 5 mandater ved valget i 1933 til 85 mandater, og Azaña bliver udpeget til posten som Spaniens præsident.
Folkefrontens sejr sender chokbølger gennem et Europa, hvor fascismen har været på konstant fremmarch gennem mere end et årti.
Den nye Folkefrontsregering går straks i gang med at gennemføre sit, i øvrigt relativt moderate, politiske program for en omformning af det spanske samfund, og starter med at sætte en stopper for den politiske undertrykkelse, der har kendetegnet de seneste 3 år.
Desværre har den ekstreme højrefløj ikke tænkt sig at lade det spanske folks vilje bremse fascismen og lancerer en kampagne af vold mod især fagligt aktive. Over de følgende fire måneder bliver næsten 300 mennesker myrdet på begge sider.
Kulminationen kommer den 17. juli, da den militære ledelse indleder et kup i Spansk Marokko som dagen efter spreder sig til store dele af Spanien.
Det bliver starten på den blodige borgerkrig, der kommer til at hærge Spanien de næste 3 år og bliver starten på mere end 35 års brutalt fascistisk diktatur.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
