Det er i dag 40 år siden, at grønlænderne stemte nej til fortsat medlemsskab af det daværende EF.
Før vedtagelsen af den grønlandske hjemmestyrelov var Grønland statsretligt et dansk amt. Det betød blandt andet, at Grønland blev tilsluttet en række internationale organisationer som Forenede Nationer, Europarådet, Nordisk Råd og så videre.
Specielt blev et dansk medlemskab af De europæiske Fællesskaber aktuelt fra I960'ernes begyndelse. I 1961 og i forbindelse med de følgende forhandlingsrunder, i 1967 og 1971, meddelte det grønlandske landsråd, at Grønlands indtræden i EF kunne ske under forudsætning af »fortsat beskyttelse af grønlandsk fiskeriterritorium«.
Landsrådets stillingtagen var imidlertid uden statsretlig betydning, da et nyvalgt landsråd i 1972 frarådede grønlandsk EF-medlemskab.
Den 2. oktober deltog den grønlandske vælgerbefolkning på lige fod med den danske i en afstemning om Danmarks tilslutning til EF. 9.386 eller 71 pct. stemte nej, 3.905 eller 29 pct. stemte ja, og valgdeltagelsen var 55.7 pct.
På trods af den lave valgdeltagelse betød resultatet, at grønlænderne mod deres vilje måtte følge danskerne ind i det europæiske samarbejde på godt og ondt.
Hermed var grundlaget skabt for en ny folkeafstemning om Grønlands eventuelle udtræden af EF.
Derfor var det første politiske mål for det hjemmestyrede Grønland – Grønland fik hjemmestyre i 1979 – udmeldelse af EF.
Efter en folkeafstemning denne dag og forhandlinger med EF-Kommissionen træder Grønland ud af EF/EU den 1. februar 1985, efter at aftalen om Grønlands udmeldelse er blevet underskrevet i Bruxelles i marts 1984.
Folkeafstemningen om fortsat medlemskab af EF ender med, at 52 procent stemmer nej, mens 46,1 procent stemmer ja.
Grønland har herefter en fiskeriaftale med EF/EU samt toldfri adgang for grønlandske fiskeriprodukter til EF/EU's markeder.
Aftalerne reguleres i seks-årige protokoller, der indeholder aftaler om kvoter og betaling til Grønland for EF/EU's fiskeri.
Associeringsaftalen mellem Grønland og EF/EU svarer i øvrigt til den, som Færøerne har med Bruxelles.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278