De kom til kvindelejren Ravensbrück i titusinde­vis. I alt 132.000 kvinder og børn og 20.000 mænd passerede de tilknyttede udryddelseslejre på få år. De fleste blev der.

Som et kaotisk helvede på jord stuvede nazisterne titusindevis af kvinder sammen i Ravensbrück. En del blev brugt til medicinske forsøg, andre døde af sult og sygdom.

Nationale Mahn- und Gedenkstätte Ravensbrück

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Ravensbrück er ikke den mest kendte af de nazistiske udryddelseslejre. Det skyldes sikkert den righoldige erindringslitteratur på dansk om andre kz-lejre.

Neuengamme tjente som gennemgangslejr for deporterede danskere, i Buchenwald sad de danske betjente, Stutthof rummede de danske kommunister, og de danske jøder blev ført til Theresienstadt.

Nu har den store kvindelejr Ravensbrück velfortjent fået sit på alle måder imponerende værk. Det var nazisternes eneste rene kz-kvindelejr på tysk jord, så bogen også er et stykke kvindehistorie.

Lejren, der lå dybt inde i de vidtstrakte skove nord for Berlin, blev i 1939 bygget på et halvt år af 500 fanger fra kz-lejren Sachsenhausen.

Den var projekteret til 3000 fanger og forsynet med gode faciliteter til vagtmandskabet fra SS.

Kaotisk helvede

Af de cirka 6000 danskere, der blev deporteret til tyske kz-lejre og tugthuse, var omkring de 200 kvinder.

Af disse ankom de de 44 til Ravensbrück i 1943, hvor lejren allerede var et kaotisk helvede, med sygdomme, sult og henrettelser. Af disse 44 var de ni jøder og fem var børn.

En del af kvinder ankom som følge af deres deltagelse i illegalt arbejde.

I alt mener historikerne, at omkring 132.000 kvinder og børn, 20.000 mænd og 1000 unge fra 40 nationer passerede gennem Ravensbrück og dens mange underlejre i perioden 1939-1945.

I 1944 var der så mange i lejren, at SS installerede et primitivt gaskammer i en træbarak for at skaffe plads. To  danske kvinder var i dødszonen men slap på mirakuløs vis fri.

Bogen er fyldt med rædselshistorier, men også livshistorier om mod, livskraft og næstekærlighed. En del af kvinderne var lavet af det stof der skaber legender.

 Bogen har en spændende og nuancerede beskrivelser af de kvindelige fangevogtere, de såkaldte Aufseherinen, hvoraf flere blev hængt efter krigen.

De var ikke alle sadistiske svin eller frivillige. Flere af dem var sendt dertil af den tyske arbejdsanvisningsordning. Nogle af disse, men langtfra alle, blev ofre for forråelsen.

Kun trykte kilder

Bogen er både lejrens overordnede historie og dens rolle i kz-systemet. Både disse og især kvindernes historie er baseret på trykte erindringskilder fra de internerede kvinder.

Her er deres vidnesbyrd fra retsopgøret mod fangevogterne, læger og sygepersonale, samt avisartikler og breve, da ingen af de danske overlevende mere er i live.

Bogens forfatter, Anders Otto Stensager, er historiker og arkæolog på Københavns Universitet og har tidligere udgivet Dødens engel Josef Mengele.

Bogen om kvinderne i Ravensbrück er på alle måder gribende, imponerende og vigtig. Efter endt læsning har man et klart billede af lejrlivet og kvindernes kamp for at undgå henrettelse ved skydning eller gasning.

Bagerst i bogen er der en liste over alle de danske Ravensbrück-kvinder.

Den er trods det dystre emne letlæst og har et imponerende noteapparat, litteraturliste og godt navneregister. Det må blive værket om Ravensbrück.

Anders Otto Stensager: Kvinderne i Ravensbrück. danske skæbner i en tysk kz-lejr. 541 sider, illustreret, 349 kroner. Peoples Press.