I et forsøg på at blive populært kalder det lille højreorienterede parti Deutches ArbeiterPartei sig »national­socialistisk«.

24. februar 1920

Ved et møde i München den 24. februar 1920 skifter det  ubetydelige »Tyske ArbejderParti« (DAP) navn til det »NationalSocialistiske Tyske ArbejderParti« (NationalSozialistische Deutsche ArbeiterPartei, NSDAP), et navn der kommer til at runge med en dyster klang gennem verdenshistorien.

Partiet er blevet stiftet af låsesmeden Anton Drexler i starten af 1919 i kølvandet på Tysklands nederlag i Første Verdenskrig og midt i den revolutionære situation, der følger efter våbenhvilen.

Partiet er blot ét af mange stærkt højreorienterede nationalistiske partier der knytter sig til højrefløjens ”frikorps”, der forsøger at knuse revolutionen med våbenmagt.

Det Tyske ArbejderParti er meget langt fra at være stort og indflydelsesrigt, faktisk tæller det kun nogle få håndfulde medlemmer, men som så mange andre politiske organisationer kommer partiet hurtigt under overvågning af militæret.

Én af de militærfolk, der får til opgave at følge partiets arbejde er en korporal ved navn Adolf Hitler, og han bliver snart dybt involveret i partiets arbejde, ikke mindst i kraft af sit store talent som taler, og allerede fra slutningen af 1919 bliver han en del af det lille partis faste ledelse.

Da partiet skifter navn den 24. februar, er det tegn på den voldsomme udvikling der er i gang indenfor den højreekstremistiske bevægelse: I et forsøg på at appellere til arbejderklassen markedsfører man ideen om en »national socialisme«, der skal forene det tyske folk på tværs af klasseskel.

I dag kender vi mest partiet og dets ideologi under øgenavnet »nazisme«, for i praksis viser det sig hurtigt, at det med »socialismen« ikke skal tages alt for bogstaveligt.

Det lille parti markerer sig hurtigt som ekstremt nationalistisk og som klar modstander af arbejderbevægelsen og de internationale socialistiske bevægelser. Det lader sig i stedet inspirere af den fascistiske og anti-demokratiske bølge i Italien og Østeuropa.

Helt fra starten er Nazi-partiet gennemsyret af et had imod såvel demokrati og borgerrettigheder som alle de befolkningsgrupper, der anses for at være anti-tyske: Kommunister, socialdemokrater, liberale, homoseksuelle, fysisk- og psykisk handicappede og enhver form for etniske eller religiøse minoriteter, især jøder.

Da Hitler i 1921 overtager den fulde og uindskrænkede magt over NSDAP har partiet allerede kurs imod det værste folkemord og den blodigste krig verden endnu har set.