Selv om general Stenbock vinder det slaget ved Hälsingborg, taber Sverige alligevel Den Store Nordiske Krig og sin status som stormagt.

Om morgenen den 28. februar 1710 rykker en tusindvis af svenske soldater frem gennem tyk tåge imod Helsingborg. Overfor dem står en tilsvarende stor dansk hær, der er gået i stilling nord for byen.

Det store slag, der er under opsejling, bliver Danmarks sidste forsøg på at tilbageerobre de tabte lande i Sydsverige og enden på den danske konges drømme om at genvinde sin position som Nordens stærke mand.

Krigen, der er gået over i historien som Den Store Nordiske Krig, er mildest talt ikke gået godt for Danmark. I 1700 er vi blevet tvunget ud af krigen af et sejrrigt Sverige og har mistet provinserne Skåne, Halland og Blekinge.

Trods ydmygelserne drømmer den danske konge og hans Rigsråd stadig om at tilbagevinde det tabte og bringe det mægtige Sverige til fald. Efter svenskernes store nederlag til Rusland ved Poltava i sommeren 1709 øjner danskerne en mulighed for revanche.

De iværksætter en storstilet invasion i Skåne i starten af november under ledelse af den højadelige Christian Ditlev Reventlow. Til at begynde med har den slagne svenske hær ikke kræfter til at stille noget op imod invasionen, og de danske styrker kan frit drage hærgende rundt i Sydsverige.

Først i februar 1710 lykkes det den erfarne svenske general Magnus Stenbock at samle en styrke på 14.000 mand, næsten den samme størrelse som den danske hær, og drager mod fæstningsbyen Helsinborg. Reventlow ser hurtigt truslen og marcherer nordpå for at møde Stenbock uden for byen.

Undervejs bliver han syg og må overlade kommandoen til kavaleriofficeren Jørgen Rantzau, der aldrig før har kommanderet en hel hær. Da de to hære mødes i slag i Ringstorp den 28. februar bliver den mangelfulde ledelse hos danskerne afgørende: Rantzau gør som han plejer og leder sine ryttere direkte ind i kampen, hvor han hurtigt mister overblikket og halvvejs gennem slaget bliver alvorligt såret af en musketkugle.

Efter nogle timers kamp er forvirringen total hos danskerne, der mister modet og begynder at flygte tilbage mod Helsingborg. Den forsigtige Stenbock vælger ikke at storme byen, men iværksætter i stedet et voldsomt bombardement af fæstningsværkerne.

Den 5. marts har danskerne fået nok og trækker sig tilbage ved hjælp af den stærkere danske flåde. Mindre end halvdelen af den danske hær kommer helskindet hjem, og danskerne må se deres håb om at genvinde de tabte lande i Sydsverige forsvinde i den blå luft.

Selv om krigen faktisk ender med svensk nederlag i 1721, efter mere end 20 års kampe, så genvinder Danmark aldrig det tabte og kommer i de kommende århundreder til at stå i skyggen af den svenske stormagt. Slaget ved Helsingborg bliver det sidste slag mellem Danmark og Sverige, der bliver udkæmpet på svensk jord.

Datoen for slaget, den 28. februar, er efter den svenske kalender, der er en tilpasning af den gamle Julianske Kalender. Efter den Gregorianske Kalender, som bruges af Danmark er datoen den 10. marts.