En ny bog går på jagt efter det amerikanske musikfænomen Bob Dylans indre Harlekin i en ramme af kærlighed, krig og historie.
boganmeldelse
Med udgangspunkt i de tre nøgletemaer kærlighed, krig og historie sætter en bog af Anders Høg Hansen Bob Dylan ind i den samtidige mediemæssige og populærkulturelle sammenhæng, som han dukkede op i, da han kom frem i de tidlige tressere.
Harlekin figuren var den tidlige scenekunsts spasmager, spraglede klovn og spasmager. Det er en figur, der i den italienske maskekomedie commedia dell’arte løber rundt med andre og udfordre tidens orden og moral. I tidernes morgen gik disse komedianter rundt på markedspladser og stræder og underholdt godtfolk.
Bogen viser, hvorledes Dylans musik, tekstunivers og liv er den vandrende troubadours.
Han startede karrieren ved at »rejse cirka 1000 miles mod øst fra Minnesota til New York, hvor han optrådte på små klubber og cafeer med gamle sandheder – sange der vandrede fra mund til mund – men ofte i helt egen aftapning. Han improviserede med andre folkesangere i lokalet, der vandrede op og ned fra scenen«.
musikalske arketyper
Dylan trak på arketyper inspireret af historien, hans store idol Woody Guthrie og egne erfaringer. Dylan er i modsætning til den stumme harlekin stemmens, ordets og instrumenternes mester, hvis karriere er en række af »maske«–skift.
Hans jødiske bedsteforældre udvandrede fra Rusland til Minnesota. Han blev født i 1941 som Robert Allen Zimmerman. Han ændrer sit navn og iscenesætter sig selv som Bob Dylan.
Folkesangen var en form, hvor politiske historier kunne udfoldes og bevidstgøre. Fra omkring 1950’erne byggede de nye unge folkesangere videre på de ældres kultur, historie og tradition så den kunne bruges i nutidens aktuelle kampe for et retfærdigt og fredsbaseret samfund.
Ud over Guthrie bygger Dylan på Ramlin’ Jack Elliott, Pete Seeger, Phil Ochs og Joan Baezs mere traditionelle musik. På den kendte Newport Folk Festival i 1965 skiftede han »maske« fra den akustiske protestsanger til den elektriske.
Han skiftede også tekstunivers og gik fra at være »den bondske knægt med en lille sort kasket« til en »trendy urban hipster med tern i bukserne«.
myterne om dylan
Mange af Dylans sange og optrædener i perioden 1961-1967 udforsker en vidtforgrenet kulturel, mytologisk og historisk erfaring, som væves ind i samtidens sociale spørgsmål.
Udredningen af Dylans sange og tekster viser, hvordan de nævnte temaer spiller en væsentlig rolle i hans forfatterskab, og de løfter samtidig sløret for problemer og temaer, der også i dag præger vestlige samfund.
I bogen diskuteres blandt andet Talkin’ World War111 Blues, The Times They Are A-Changin’, The Lonesome Death of Hattie Carroll, Love Minus Zero/No Limit og Desolation Row.
Derudover belyses blandt andet den klassiske Harlekin myte, og det berøreres, hvordan vandringsmanden og landevejen spiller særlige roller for Dylan tillige med bibelske, historiske og nutidige amerikanske myter.
Bogen giver et nyt perspektiv på sangeren og henvender sig til alle, der interesser sig for Dylan, hans kunst og dens rod i USA.
Den giver nye vinkler på en ellers gennemanalyseret kunstner, der selv bliver ved at udforske. Det er en ganske fin lille bog af en forfatter, der er kulturforsker ved Malmø Högskole.
Anders Høg Hansen: Bob Dylan 1961 – 1967. Kærlighed, krig og historie. 175 sider, 249 kroner. Forlaget Frydenlund
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
