Kulturministerens udspil til en handlingsplan for den rytmiske musik er varm luft. Den giver reelt kun 7 millioner kroner mere om året. kulturpolitik
»Det er lykkedes at finde 135,5 mio. kr. over de næste 4 år, hvilket er ret enestående i en økonomisk krisetid!«, hed det triumferende, da kulturminister Uffe Elbæk offentliggjorde sit udspil til ny musikhandlingsplan.
Under overskriften Én musikscene – mange genrer proklamerede ministeren, at han opfyldte tidligere løfter om at gøre noget for den rytmiske musik.
Området har som så mange andre været hårdt ramt af både den borgerlige regerings nedskæringspolitik på kulturområdet og de hårde økonomiske tider, der har kostet spillestederne dyrt.
Uffe Elbæk skriver videre, at »Musikhandlingsplanen er en fremadrettet løsning, hvor den rytmiske musik bliver styrket og vi derudover sætter ind på alle led i musikkens fødekæde«.
Men ifølge Kulturportalen Søndag Aften er det »en sandhed med ganske mange modifikationer«. En nærmere granskning af ministerens udspil viser et særdeles beskedent løft for den rytmiske musik.
En kritisk gennemgang af tallene bag de proklamerede forbedringer på 135,5 millioner kroner over de næste fire år viser, at det reele løft er på 29,1 millioner kroner. Altså lidt over syv millioner kroner om året.
– Vi er således i realitetenlangt fra det pralende overdrev, når vi taler om relle pengebeløb, konstaterer Søndag Aften tørt.
Et eksempel er honorarstøtten til spillesteder. I den forrige finanslov var der afsat 17,3 millioner kroner, hvoraf en del var finansieret af tipspengene. I den nye regerings første finanslov 2012 er afsat 10,1 millioner kroner, altså en besparelse på 7,2 millioner kroner.
I musikhandlingsplanen proklameres derefter en merbevilling på samme beløb fra tipspengene. Denne »merbevilling« i fire år udgør 28,8 millioner kroner af de førnævnte 135,5 millioner kroner. Bortset fra, at de udgifter, der skal dækkes af honorarstøtten, stiger i takt med den almindelige pris- og lønudvikling.
»Til talentudvikling afsættes 28,7 millioner kroner«, hedder det videre. I virkeligheden sparer den nye plan 4,5 millioner kroner på området de næste fire år, sammenlignet med finansloven fra 2011. Så meget for at »sætte ind på alle led i musikkens fødekæde«.
Altså: »Man sætte ølse for, man sætte ølse bag. Pølsen beholder dog sin smag«, som den norske digter Johan Wessel skrev i 1770’erne i digtet Parodi.
Lige nu må den rytmiske musikscene have en mærkelig smag i munden. Læs mere på cultur.com.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278