Bertha Wegmann kæmpede utrætteligt for kvinders ret til at blive uddannet billedkunstnere på lige fod med mændene på Kunstakademiet i København.
Kunstnerportræt
af Hanne Svensson
Som en af de første professionelle kvindelige malere i Danmark, var den schweizisk fødte kunstner Bertha Wegmann (1847–1926) succesrig i sin levetid og meget efterspurgt som portrætmaler.
Økonomisk støtte fra flere forskellige borgere i København sikrede hende en privat uddannelse som historie- og genremaler. Hun blev rådet til at tage til Paris for at uddanne sig.
Bertha Wegmann valgte i stedet Tyskland. Her studerede hun i München fra 1867 til 1881. Senere boede og uddannede hun sig i både Paris og København.
Den lange uddannelse i Tyskland betød, at Bertha Wegmann helt tilegnede sig den teknik og det farve- og motivvalg, der var moderne på den tid, den såkaldte salonkunst.
Portrættet af søsteren Anna Seekamp, malet i 1882, er et eksempel på dette. Søsteren ses siddende ved et bord, med blikket rettet mod beskueren og med strikketøjet i den ene hånd, mens den anden leger med garnnøglet. Kunstneren kaldte selv dette element i sine billeder for en situationsskildring.
Kvindernes udstilling
Hendes talent var åbenlyst og hun vandt et utal af priser. Jævnligt udstillede hun på både Charlottenborg og Salonen i Paris. I 1883 deltog hun på Verdensudstillingen i Chicago.
Da hun i 1883 modtog Thorvaldsens Medaille på Charlottenborg, fik hun som den første kvinde sæde i Kunstakademiets Plenarforsamling.
På det tidspunkt var det stadig kvinder forbudt at blive optaget på Kunstakademiet, men Bertha Wegmann var ikke til at komme udenom.
Inspireret af oplevelserne under Verdensudstillingen i Chicago 1883 afholdt en gruppe kvinder den skelsættende Kvindernes Udstilling 1895 i København. Bertha Wegmann var en af deltagerne.
Kvinders uddannelse
I 1887 oprettede hun sammen med andre Den med akademiet forbundne Kvindeskole, også kaldet Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder – senere Kunsthåndværkerskolen og Danmarks Designskole. Her sad hun i bestyrelsen de næste 20 år, samtidig med at hun underviste.
Bertha Wegmann arbejdede hele sit voksne liv for andre kvinders ret til uddannelse. I 1906 fik kvinder forsøgsvis adgang til Kunstakademiet, men kun i den afdeling der hed dekorationsskolen.
Først i 1924 blev den særlige skole for kvinder afskaffet, og de kunne nu ansøge om optagelse på Kunstakademiet på lige fod med mænd. Bertha Wegmann er en stor faktor i den bedrift.
Selv om Bertha Wegmann havde succes i sin samtid og også var en af dem der gennem det moderne naturalistiske maleri fik sit gennembrud, blev hendes kunst opfattet som fremmed.
Hun blev ikke opfattet som en del af tidens avantgarde. Først i de senere årtier og gennem studier af datidens maleri er der igen interesse for Bertha Wegmann.
I 1986 blev billedet Mor og datter i interiør solgt for 250.000 kr. på Christies i London. Hendes billeder hænger i dag på museer i byer verden over.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278