04 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

21-årig debuterer med film om bombemord

21-årig debuterer med film om bombemord

Fredag, 09. marts, 2012, 19:10:16

I dag er der premiere på en ny film om bombemordet i Søllerødgade. Filmen skal minde os om fascismens sande ansigt, siger instruktør Rasmus Preston.

Første gang jeg stod her, kom det bag på mig, hvor kraftig eksplosionen egentlig var. Det gjorde et stort indtryk på mig. Henrik var omkring min alder, da han blev myrdet, fortæleer Rasmus Preston, studerende og instruktør på filmen »Bombemordet i Søllerødgade«.
Filip S/Lilit.dk

På muren udenfor kan du stadig se sorte sodrester fra den kraftige bombeeksplosion. De røde mursten lige over vinduet er skiftet. De oprindelige blev sprængt væk.

Indenfor i opgangen er de røde klinker i gulvet stadig revnede. I lejligheden på første sal hævede stuegulvet sig med 15 centimeter på grund af trykket fra kontoret nedenunder.

21-årige Rasmus Preston peger på bygningen, der husede Internationale Socialisters kontor i Søllerødgade i København i 1992.

Det var her, at en brevbombe for 20 år siden dræbte den 29-årige antifascist, Henrik Christensen.

Sammen med to andre medieaktivister fra det antifascistiske miljø har Rasmus Preston lavet dokumentarfilmen »Bombemordet i Søllerødgade« om mordet den 16. marts 1992.

Filmen har premiere i dag.

– Første gang jeg stod her, kom det bag på mig, hvor kraftig eksplosionen egentlig var. Det gjorde et stort indtryk på mig, fortæller Rasmus Preston til Arbejderen.

På bare fem måneder har filmholdet researchet, lavet interviews og klippet filmen. Ved siden af filmprojektet har de passet deres fuldtidsstudier.

– Henrik var omkring min alder, da han blev myrdet af en brevbombe. Det sætter tanker i gang. Og så har det påvirket mig, at tale med de folk, der kendte Henrik. Jeg kunne tydeligt mærke at de stadig var i sorg, fortæller Rasmus Preston i gaden, hvor bomben sprang for næsten tyve år siden.

ikke kun historie

Selvom det er 20 år siden, at bomben i Søllerødgade sprang, er historien stadig aktuel, mener Rasmus Preston.

– Langt de fleste unge i dag kender ikke historien om bombemordet. I dag er er racismen blevet nålestribet og stueren. Derfor kan den være svær at få øje på. Filmen skal minde os om fascismens sande ansigt: Nemlig en ideologi baseret på vold og terror. Ved at fortælle historien kan vi se fremad, blive bevidste og handle og gøre alt hvad vi kan for at undgå at nazismen får fodfæste, siger han.

Med filmen vil Rasmus Preston og hans medinstruktører også sætte fokus på, at mordet aldrig er blevet opklaret.

Meget bevismateriale gik tabt under brandslukningen.

Politiets efterforskning har gennem årene vakt voldsom kritik.

– Politiet ransagede flere af Henriks partikammeraters adresser. Også Henriks hjem blev ransaget. Politiet spildte megen dyrebar tid i starten af efterforskningen, fordi de arbejdede ud fra en teori om at Henrik selv havde fremstillet bomben. Det er langt ude. Hvad skulle han opnå med det?Og hvorfor skulle hans sidde på et kontor med vindue ud til gaden og døren åben og fremstille en bombe, spørger Rasmus Preston.

Han er overbevist om at folk på den yderste højrefløj stod bag bomben.

Forud for bomben havde der været flere voldelige angreb mod progressive foreninger. Det Fælles Initiativ mod Racisme havde modtaget trusselsbreve og -opkald. Også Henrik Christensen modtog et trusselsbrev fire dage før bomben.

Ingen hjælp fra PET

Et mål med filmen er, at nå ud til så mange som muligt – især unge.

Det er første gang at så mange oplysninger om bombemordet, interviews, fakta og viden om højrefløjen i Danmark dengang bliver samlet ét sted.

– De fleste film om nazismen handler om 2. Verdenskrig. Der er ikke mange film om den nazistiske trussel i nutiden. Det er vigtigt, at der også findes en film, som minder de unge om, at nazister ikke kun var nogle der spredte død og ødelæggelse i 1940’erne, forklarer Rasmus Preston.

Undervejs i filmens research har Rasmus Preston talt med venner af Henrik Christensen, med nogle af de brandmænd, der var med til at slukke branden, og med beboerne i Søllerødgade, der stadig kan huske bomben.

Men ikke alle ville hjælpe med oplysninger til filmen:

– Jeg har været i kontakt med daværende chef for PET, Hanne Bech Hansen, der ledede efterforskningen. Og jeg har talt i telefon med Københavns Politis daværende efterforskningsleder i sagen, Bent Hansen. Men ingen af de to ønskede at medvirke i filmen og lade sig interviewe om politiets efterforskning af mordet, fortæller Rasmus Preston.

Herudover har filmholdet forsøgt at få aktindsigt i PET’s og politiets efterforskning af bombemordet. Men det har de fået afvist.

– Politiet har ikke ønsket at lade sig interviewe til filmen eller hjælpe til med oplysninger under vores research, beklager Rasmus Preston.

flere film på vej

Filmaktivisterne har flere ideer til nye dokumentarfilm.

Derfor har de stiftet Produktionskollektivet Opbrud, som vil fortælle nogle af »venstrefløjens gode historier.«

– Der opstod et tomrum efter den progressive tv-kanal, TV Stop, blev nedlagt, og selvom vi ikke skal være en tv station med helt så bred et fokus, vil vi gerne udfylde dele af den rolle de havde, siger Rasmus Preston.

»Bombemordet i Søllerødgade« har blandt andet fået støtte fra fagforeningerne Lager, Post- og Servicearbejdernes Fagforening og 3F Kastrup og omegn.

Filmen vil foreløbig blive vist i et medborgerhus, en kirke og i Ungdomshuset. Herudover forsøger de tre unge at få filmen ud i landets gymnasieklasser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. mar. 2012 - 19:10   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur