Hver dansker så i snit tre timer og 18 minutter tv dagligt i 2011. Men hvad betyder det egentlig for vor opfattelse af hinanden og virkeligheden? Spørg »Media Machine«

Er vi ægte mennesker eller blot medieludere, der forsøger at udfylde og spille en formodet rolle, når vi stiller op til diverse reality-shows? »Media Machine« skræller lagene af én for én i tv-mediets magtfulde krop, men kan vi overhovedet stole på noget eller nogen, når det kommer til stykket?

Per Morten Abrahamsen

Teateranmeldelse

af Gert Poder

Bortset fra søvn og arbejde, så er det tv – det der i gamle dage også hed fjernsyn – vidanskere bruger mest tid på dagligt.

Tre timer og 18 minutter i snit blev det til i 2011. Her lærer tv os at lave mad, købe hus, indrette have og opdrage vore børn. Tv bringer os de dårlige nyheder i stort og småt i en lind og aldrig sovende strøm, men er den normalitet, som tv formidler om livet i det hele taget gyldig?

Media Machine... det er sandt, jeg så de selv i tv! på Østre Gasværk med teatergruppen danskdansk suger i sin interaktive forestilling med videodesign på storskærme publikum ind i den store mediemaskine.

På tv kan virkelige menneskers virkelige følelser få frit spil i reality-programmer som BigBrother og Paradise Hotel, eller vi kan grine røven i laser over tossestregerne i JackAss eller videoklip med børn, hunde og katte, der kommer galt afsted.

»Reality betyder virkelighed. En direkte eller præproduceret gengivelse af virkeligheden. Vi følger virkelige mennesker, der måske nok er sat ind i en konstrueret ramme, men som ikke desto mindre genemlever virkelige følelser og er optagede af virkelige aktiviteter«, hedder det i Media Machine.

Får vi de sande nyheder, og hvem gavner egentlig de mange programmer om kriminalitet og politi? Er Fangerne på Fortet ægte eller snyd, og hvordan finder tv ud af, hvem der vinder X-Factor, Voice, Vild med Dans eller hvad de nu hedder.

Hvis virkelighed er det egentlig, vi ser på 40 tommers fladskærmen? Og kan du sige dig fri for at blive påvirket af mediemaskinens magt?

De fire skuespillere Hassan Preisler, Sandra Yi Sencindiver, Sigrid Husjord ogAnne-Vibeke Mogensen siger, at de spiller sig selv.  Men gør de nu også det?

Og hvem spiller så de substitutter, som de én for én vælger ud blandt publikum? Er Hassans afløser virkelig ham eller spiller han en helt anden?

Grænserne mellem virkelighed og fiktion flyder langsomt ud. Trin for trin lokker forestillingen os ind i en verden, som er uden for enhver kontrol.

I et hæsblæsende tempo fører Media Machine os gennem massemediets forlorne dagsorden. Den efterlader tilskueren lettere rundtosset, for hvis tingene på skærmen ikke er, hvad de giver sig ud for at være, hvad er de så?

Det spørgsmål kunne en masse mennesker så passende stille sig selv – og deres politikere.

Media Machine. Instruktion:May el-Toukhy. Østre Gasværk til 17. marts.