Brad Mehldau med hans nu opløste trio har udgivet boksen The Art of the Trio, og det er jazzpiano i fineste kvalitet.
Hos Jazzcup i Gothersgade 107 i København købte jeg denne samling med Brad Mehldau. Den består af syv CD’er plus en god info for kun 329.50 kroner.
Brad Mehldau født i 1970, er vel den mest spændende af de yngre pianister. Vel påvirket af at have lyttet til Keit Jarret og måske mest Bill Evans har Brad Mehldau fået sin helt specielle udtryksmåde.
Trioen består iøvrigt af Larry Grenadier bas og den spanske trommeslager Jorge Rossy. Og hvilken trio. De swinger helt fantastisk og bringer nyt liv til en masse standards fra den store amerikanske sangbog.
Blame It On My Youth og I Didn`t Know What Time It was er selvfølgelig med på programmet og kan nok ikke spilles bedre end har gjort her. Hvis Brad Mehldau skulle komme på programmet enten i København eller i Aarhus under sommerens jazz festivaler, skal jeg i hvert fald ind og høre ham.
Trioen findes iøvrigt ikke mere, idet Jorge Rossy foretrak at rejse hjem til Spanien i stedet for at opholde sig i USA. Hvad kan man mere sige om denne helstøbte samling jazz-CD’er af fineste kvalitet? Jeg vil anbefale dig at købe denne lille samling jazz-CD’er.
Hvis du kan lide jazzpiano, er dette et helt sikkert køb.
Brad Mehldau Trio: The Art of the Trio. Nonesuch Records.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278