Med »Miraklet i Le Havre« har den finske instruktør Aki Kaurismäki begået en nostalgisk perle af en film om noget så upoetisk som menneske­smugling.

Det er måske netop ironien, der definerer Kaurismäki. Miraklet i Le Havre handler om så højaktuelt og følsomt et emne som menneskesmugling, men Kaurismäki bliver aldrig prædikende eller politisk korrekt.

camerafilm.dk

Filmanmeldelse

af Benjamin Nehammer

Der er en særlig stemning i Miraklet i Le Havre, der er den finske instruktør Aki Kaurismäkis første film siden Lys i tusmørket fra 2006.

Lyssætningen er som taget ud af fyrrernes klassiske filmæra. Alting synes at funkle i Le Havre, den lille franske havneby hvor filmen finder sted, og hvor skibenes last ikke altid er helt legitim.

Drengen Idrissa (Blondin Miguel) ankommer således til Le Havre i en container fyldt med illegale indvandrere, men formår at flygte i en parodisk og bizart morsom scene.

Drengen ville egentlig til London for at finde sin mor, og da han møder filmens hovedperson, Marcel Marx (André Wilms), får han hjælp: Marcel sætter byens karismatiske beboere i sving for at skaffe penge til drengens rejse.

Det hele besværliggøres af kriminalbetjent Monet (Jean-Pierre Darroussin), der med sin trenchcoat, sit overskæg og sin filthat er Kaurismäkis venlige nik tilbage til de film, Kaurismäki selv holder af.

Monet minder om en af de fordækte modstandsmænd i Pier­re-Melvilles L’armée des Ombres (Skyggernes Hær) – blot tilføjet en god del ironi.

Det er måske netop ironien, der definerer Kaurismäki. Miraklet i Le Havre handler om så højaktuelt og følsomt et emne som menneskesmugling, men Kaurismäki bliver aldrig prædikende eller politisk korrekt.

Ironien tager aldrig overhånd. Den sker med andre ord ikke på bekostning af hverken historie eller karakterskildring. Så selv om enhver tilsyneladende realistisk scene får et komisk twist, er det ikke altid man har lyst til at grine.

Idrissas flugtscene er et godt eksempel. Sekvensen er farceagtigt og klodset stykket sammen, men man er ikke i tvivl om, at det er med fuldt overlæg fra Kaurismäkis side.

Situationen er taget fra en grum virkelighed, og det ved Kaurismäki godt. Idrissa var ikke sluppet væk uden fiktionens hjælp, men ved at udstille det forhold opnår Kaurismäki en interessant tvetydighed:

Vi ler af den naive fremstilling, men røres af virkeligheden bag.

Miraklet i Le Havre. Instruktion:Aki Kaurismäki. 103 minutter. Premiere i dag.