Et samfund uden regler og kontrol. Det lyder som opfyldelsen af Liberal Alliances vådeste drøm. Men virkeligheden i Darwin er en anden.
af Steen Flemming Jørgensen
Langt ude i Death Valley, Californien, USA, ligger en meget lille by, langt fra alt. Her slutter vejen. Efter den, kun den store udørken.
En gang lå her den driftige mineby Darwin. Nu bor her 35 mennesker, ingen har arbejde bortset fra byens kvindelige postmester.
Her er ingen skole, læge, politi eller anden service, du er din egen. Umiddelbart måske et lille paradis på jorden, her kan man gøre hvad man vil, og der er ingen kontrol.
Her burde den totale frihed være. Men som dokumentarfilminstruktøren Nick Brandestini viser, er virkeligheden en helt anden.
Indbyggerne har taget alle deres personlige tragedier med ud i denne lille by. Her er alle samfundets bagsider, bare i mindre format. Stort set alle har mistet al kontakt til deres børn og tidligere venner. Nu lever de i en selvvalgt isolation.
Darwin kunne måske være et mindre Christiania, men den holder ikke, selv om her er fritgående hunde og besynderlige bygninger. Her er ingen børn: alle er mellem 60 og 80 år, bortset fra et ungt lesbisk par, der forlader Darwin ved slutningen af filmen.
Stedet er nærmest propfuld af gamle bilvrag, der ikke pynter i den barske natur. Og at de fleste beboere er en smule paranoide viser filmholdets hos en ældre mand.
Han advarer om, at de skal passe på, for han har ladte våben stående overalt: »Man ved jo ikke hvornår fjenden kommer«, som han påpeger.
Denne lille perle af en dokumentarfilm fortæller med sine billeder om et totalt liberalistisk samfund.
Er det mon sådan Liberal Alliance ønsker en kommende stat? Jeg gør ikke.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
