17 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En jurist på plakaten

En jurist på plakaten

Fredag, 23. marts, 2012, 18:32:29

Tysklands mest slagkraftige plakat­kunstner, den 74-årige jurist Klaus Staeck, er aktuel på Dansk Plakatmuseum med plakater gennem 40 år.

Besøg Amerika – klimadræbernes paradis, 2001

 

Det officielle Tyskland fejrede i 1971 billedkunstneren Albrecht Dürers 500 års fødselsdag i Nürnberg. Det skete blandt andet ved at oprette en flyveforbudszone, mens de gamle mesterværker var udstillet i byen.

Det fik den dengang 33-årige Klaus Staeck til at genoptrykke Dürers portræt af sin mor fra 1514 på en plakat med teksten: Ville De udleje et værelse til denne kvinde? Snart efter var byen plastret til med Staecks plakat.

Det blev den første aktion fra den Dresden-fødte kunstners hånd – men langt fra den sidste.

Lige nu kan denne og 150 andre plakater af det moderne Tysklands vigtigste og mest slagkraftige plakatkunstner ses på Dansk Plakatmuseum i De Gamle By i Aarhus.

41 gange har modstandere forsøgt at stoppe eller forbyde hans plakater – men uden held. Hver gang er det lykkedes den juristuddannede Klaus Staeck at forsvare sine plakater.

I Danmark er det især den danske plakatkunstner Mikael Witte, der har taget Staeck til sig. Fælles for dem er manglen på højtråbende krav eller knyttede næver. Staeck insisterer stilfærdigt på, at beskueren selv besvarer de spørgsmål, som han stiller.

Klaus Staeck retrospektivt, Dansk Plakatmuseum, Den Gamle By i Aarhus, til 23. juli.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2012 - 18:32   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst