17 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

iProfit

iProfit

Fredag, 23. marts, 2012, 19:11:14

Ved at udnytte de globale forskellige i priser og løn henter Apple enorme fortjenester hjem fra de asiatiske fødekæder i Kina, Taiwan og Korea.

 

Endnu en bølge af Apple-kult breder sig igen over verden. Sidste skud på stammen er iPad3 med den knivskarpe skærm i HD-kvalitet.

De strømmer nu ud på markedet. Samlehallerne i Kina arbejder i døgndrift. I den første weekend blev der solgt tre millioner iPad3.

Apple er en typisk virksomhed i en globaliserende verden, som bliver ved med at udvikle sig med produktionsstrukturen som drivkaften. Kernen i globaliseringen er at udnytte den ujævne udvikling og forskelle i priser og arbejdslønninger i verden.

Apples koncept er at skabe en kult – et brand – omkring de glatte produkter. Design og et image for den kreative livsstil er altafgørende. Den høje pris er både et udtryk for, at Apple vil tjene så meget som de kan, og et signal om kvalitet.

Kernefunktionerne ligger stadig i USA. Her foregår den teknologisk udvikling, strategiformulering, markedsføring, styring af det globale marked samt håndteringen af den større og større bunke af retssager, der dukker op om patenter i forhold til konkurrenter, ophavsrettigheder i forskellige lande og regioner m.v.

Lidt tilbage til Kina

Produktionen skal foregå så billigt som muligt og derfor i Asien. Komponenterne produceres af firmaer i Taiwan, Korea og Japan. iPad's, Pod's og Phones samles i Kina, der har fået status som produktionsland. Inden for high tech med computer og elektronik ejede udenlandsk kapital 68 procent af virksomhederne i Kina og havde investeringer i 83 procent.

Værdien af export High tech–produkter i Kina er fra 1995 til 2009 steget fra 10,1 milliarder dollars til 376,9 milliarder dollars. Der er dog et men, der begrænser omfanget af Kinas ekpsortsucces. Når varerne forlader Kina, bliver de statistisk bogført med hele deres værdi, hvilket fortegner den reelle, og meget mere begrænsede, værdi, der er tilført i de kinesiske fabrikker.

Det er anslået, at den numeriske værdi kinesiske arbejdere i disse virksomheder tilfører produkterne udgør cirka 3,6 procent af produkternes samlede værdi. 82 procent af Kinas high tech-produktion bestod af komponenter købt i udlandet.

Enorm egenprofit

For kinesiske produkter som for eksempel Lenovo ser det anderledes ud. Kina vil i stigende grad stå for den samlede produktion og høste fordelene af hele værdikæden.

Apples profit på henholdsvis en iPad og en iPhone er cirka 30 procent og 58 procent. Kina får 2 procent for at tilføre en værdi til Ipad'en. Mellem 10 og 20 procent havner især i Taiwan, Japan og Korea. som er større og gør Apples andel mulig. Fra en mere samlet produktion er der sket en geografisk spredning af specialiseringen af fremstillingen af komponenter.

En stor del af den billige produktion – udbytningen af arbejderne – betyder, at Apple's egne ansatte ser ud som om at de er abnormt værdiskabende. For hver ansat i Apple var indtjeningen 400.000 dollars pr. ansat, hvilket er mere end investeringsbanken Goldman Sachs. Det er iProfit, der vil noget.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


23. mar. 2012 - 19:11   30. aug. 2012 - 22:11

Kultur