Forestillingen Mogens og Mahmoud er god revy, der starter tungt og har rigtige gode intentioner. Og sjovere og sjovere bliver det.

»Mogens og Mahmoud« er en fin og sjov historie af Flemming Jensen om at rumme forskellighed og kunne holde ud, at andre har det anderledes end én selv.

Gudmund Thai

Teateranmeldelse

Af Nick Bruun

Flemming Jensen er en meget dygtig og erfaren mand ud i komik og politisk satire. Han har inviteret den modige Omar Mazouk med i manegen.

Det er der kommet en god revy ud af, med en historie om fordomme mellem forskellige religioner, folkeslag, mænd og kvinder. Forvekslingskomik er der blandet i, og rørt op med mimik og spas.

 I starten »svinger« det s’gu ikke helt. Der er lidt for meget: »nu-siger-jeg-noget-sjovt-og-venter-til-I-klapper« over det. Og Omar virker ikke helt tilpas i set–up’et.

Det er altid sin sag at etablere en historie på kort tid. En del informationer skal ud over scenekanten for at få publikum sat ind i konteksten, og så skal det samtidigt være sjovt. Da flere spillere kommer på banen, løsner spillet op og timingen sidder langt mere i skabet.

Det handler om at opføre sig ordentligt. Ordentligt overfor gæster, familie, naboer. Om de har anden tro, farve, skikke, vaner. At rumme forskellighed og kunne holde ud, at andre har det anderledes end én selv.

Kort og godt. Det er en fin og sjov historie, som Flemming Jensen har skrevet, hvor alt går op i en højere enhed som i Nissebanden. Og Peter Schrøder har instrueret helt i overensstemmelse med den ånd.

Det kan kun glæde at forestillingen har turneret rundt i landet, med en munter og respektfuld opfordring til at komme hinanden i møde, og se med nysgerrighed på det, der kommer ud af det.

Et handlingsreferat, det får I ikke, for det er en del af det sjove. Det må man se sig til.

Mogens og Mahmoud af Flemming Jensen. Instruktion: Peter Schrøder. Med Flemming Jensen, Omar Mazouk m.fl. Folketeatret, til 28. april.