Den skotske kunstner Paul McDevitt presser tegneseriens formsprog til det yderste i sin seneste udstilling »Night Soil« hos Martin Asbæk.
Billedkunst
af Gert Poder
Det engelske ord Night Soil refererer til det sted, hvor mennesket skaber om natten, eller sagt på dansk – latrinet.
Det skal ikke forstås sådan, at skotske Paul McDevitts spritnye 15 værker hos Galleri MartinAsbæk i Bredgade er latrinær.
Snarere at hans billeder på én gang leger med og ironiserer over den nederlandske anti-individualistiske, anti-ekspressionistiske kunstnergruppe De Stijl (Stilen).
Den bestod af malere, billedhuggere, arktikter og forfatter og så dagens lys i 1917, mens Første Verdenskrig endnu rasede over Flanderns flade jord. Den blev senere en del af det berømte Bauhaus.
Men hvor den samtidige, kommunistisk–prægede bevægelse DaDa udsprang af krigens destruktion, stræber De Stijl efter harmoni og balance med udgangspunkt i verden, som den er.
Hos Paul McDervitt bliver denne objektivitet til både klaustrofobiske og satiriske flader, som med udgangspunkt i tegneseriens formsprog formidler en klar, bærende streg.
Som en kommentar til det kriseramte Storbritanniens butiksdød står butiksvinduerne tildækket med spånplader i farver, der udelukker hvid. Til sidst er det malte værk dækket af et skærmaftryk – en fin rasterfilm.
Sammen med brudstykker af originale De Stijl-værker får det fladerne til at ligne sider fra et seriehæfte med Batman, Spirit eller Tarzan.
Midt i dette trøstesløse flade, farvede landskab popper en fanden-i-voldsk humor op i værker som i Philistines og Intoxicating Gladness.
Så skulle man bruge en undskyldning for at snuppe en forårsbajer langs Nyhavns kaj, så er et smut forbi Paul McDevitt et godt bud.
Paul McDevitt:Night Soil. Galleri Martin Asbæk, Bredgade, København. Til 21. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278