16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Balladen om den danske tortur

Balladen om den danske tortur

Onsdag, 04. april, 2012, 11:07:05

 

Villy Søvndal, han var imod tortur,

det var han, indtil Morten Bødskov blev sur,

Så tog han sig en – vist tiltrængt – lur,

bagefter var det ikke så slemt med tortur!

 

Højrefløjen ville gerne imponere,

så Tom Behnke sagde: »Lad blot dansk politi torturere,

vi må jo holde den danske fane højt, forstår I jo,

lad ikke Danmark stå tilbage for Guantánamo!«

 

Sådan sker det, at idealerne skrider,

mens fanger i fængsler skriger og lider.

Der er så mange idealer, man glemmer,

hvis man er folkevalgt og afhængig af stemmer

 

Water Boarding, knuste kæber,

man indrømmer alt med blodige læber.

Det gør mig sgu gal, det gør mig sgu sur!

Hvilket menneske kan forsvare tortur?

Jasper Schmidt, København

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. apr. 2012 - 11:07   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur