I en ny bog forsøger Jens Jørgen Nielsen at få fagbevægelsen til at vågne op og begynde at forholde sig til EU, som det er, og ikke som nogen kunne tænke sig, det var.

af Karina Rohr Sørensen

EU og arbejdsmarkedet er skrevet af Jens Jørgen Nielsen, der tidligere har beskæftiget sig indgående med den vandrende arbejdskraft og konsekvenserne af den fri bevægelighed over grænserne.

Med sin nye bog rammer han centralt ned i den del af EU-debatten, der handler om, hvorvidt EU samlet set skader eller gavner samfundet, hvis vi har de faglige og de sociale briller på.

Jens Jørgen Nielsen tager udgangspunkt i de forestillinger, der var fremherskende - måske særligt blandt EU-positive socialdemokrater og SF’ere - nemlig at EU kunne bruges som værn mod markedet, mod den sociale dumping og den øgede konkurrence mellem lønmodtagere.

Bogen har som afsæt at undersøge, hvad EU reelt gør eller har gjort og stiller spørgsmålet, om EU er en social og demokratisk garant for en positiv udvikling, eller der er tale om et blålys.

Bogen er pædagogisk opbygget, så også læsere, der ikke har beskæftiget sig så meget med EU, får forklaret, hvordan EU fungerer, og hvad det for eksempel betyder, når EU laver et direktiv.

Pres på den danske model

En af bogens styrker er gennemgangen af EU-domstolens rolle. Forfatteren gør meget ud af at forklare en række af dommene på det faglige område. Man kommer et spadestik dybere i forståelsen af, hvad konflikterne har handlet om, hvorfor fagbevægelsen har handlet, som den har gjort, og hvilke ideer og principper, der spiller ind, når EU-domstolen efterfølgende dømmer.

EU-domstolen er en central aktør, når det handler om at fremme ideen om en stadig snævrere union, og den pointe står lysende klart, når man læser afsnittet.

Jens Jørgen Nielsen gør meget ud af at forklare, at ikke bare er den danske model under pres, men også hvorfor og hvordan det sker.

Udover dette giver bogen også et hurtigt rids over EU’s udvikling. Vi får gennemgangen af hovedpointerne i traktaterne, og det vises, hvordan EU har retning mod at blive en unionsstat.

I det afrundende afsnit tages der lidt fat på debatten om euroen, og på hele spørgsmålet om krisen og hvordan denne håndteres. Denne debat rammer aktuelt ned i spørgsmålet om finanspagten, selv om bogen er skrevet før den kom på banen.

Fagbevægelsen må vågne op

Han giver i afsnittet »Kan EU styre kapitalen« udtryk for følgende »Modstanderne fik i det store og hele ret mht. forudsigelsen om euroen. EU er ikke årsag til krisen som sådan. Men EU har ikke gjort noget for at afbøde kriserne i tide.«

Bogens svaghed er, at den generelt rejser flere spørgsmål, end den giver svar - men dette gør ikke, at den ikke er et væsentligt bidrag til at skabe debat.

Jens Jørgen Nielsen konstaterer, at globaliseringen er her, og giver udtryk for, at der er behov for internationale løsninger på internationale problemer.

Hans mål med bogen er ikke at rejse spørgsmålet om at kræve retten til selvbestemmelse tilbage, ejheller argumenterer han for, at man bør forlade EU. Han forsøger at få særligt fagbevægelsen til at vågne op, og begynde at forholde sig til EU som det er – og ikke som nogen kunne tænke sig det var.

Jens Jørgen Nielsen: EU og arbejdsmarkedet. Social og demokratisk garant eller blålys? 149 sider. 199 kroner. Forlaget Frydenlund.