Belgiske Bullhead er netop den slags actionfilm, der er brug for i nutidens filmbranche.
Filmanmeldelse
af Benjamin Nehammer
Bullheads hovedperson, Jacky Vanmarsenille, er ikke en helt. Han fylder sine årer og muskler med ulovlige hormoner. Det eneste der giver ham fornøjelse er den nærmest rituelle boksetræning, som han udfører i ensomhed.
Jacky gør det beskidte arbejde for den flamske hormon-mafia. Da vi møder ham første gang, sætter han en trodsig kvægavler på plads. Hvad kvægavleren har gjort, er lige meget.
Michael R. Roskam, filmens instruktør, vil blot give os en antydning af, hvem Jacky er: En fnysende, overpumpet tyr af en mand, hvis magt er baseret på truslen om vold.
Roskams portrættering af Jacky bærer denne film. Jacky er filmens skræmmende og sært fascinerende drivkraft, og Bullhead er en af de actionfilm, som nutidens filmbranche har så hårdt brug for: En actionfilm som ikke er baseret på effekter, men på solide karakterer.
Så kompleks er Jacky, at opfattelsen af ham ændrer sig flere gange i løbet af filmen. Skuespilleren bag Jacky, Matthias Schoenaerts, er bemærkelsesværdig. Selv da Jacky er mest voldelig, formår Schoenaerts at give ham en sårbar kvalitet, og ambivalensen i forhold til Jacky skyldes i høj grad Schoenaerts’ fantastiske præstation.
Hvad Jacky gør, er forfærdeligt, men han udviser samtidig følsomhed, desperation og en til tider bizar form for kærlighed.
Bullhead er et pragteksemplar af et karakterstudie, tilmed fra en debuterende instruktør. Men filmen er ikke uden mangler.
Den synes til tider at ville for meget, at ville skildre for mange mennesker, og at ville fortælle for meget om dem. Det skaber et rodet helhedsindtryk og en følelse af, at Roskam skulle have fokuseret på Jacky.
Jackys barndomsven Diederik Maes (Jeroen Perceval) og hans forelskelse udgør en hel sidehistorie, som aldrig bliver forløst, og som virker malplaceret. Filmens idehistorier er dog ikke uden styrke. Især én er vellykket.
To mekanikere er i besiddelse af en bil som er blevet brugt under et mord på en politimand; deres besvær med at komme af med den udvikler sig hurtigt til noget à la Gøg og Gokke – blot placeret i Belgiens kriminelle undergrund.
Men Bullhead skal ses for Jacky Vanmarsenille.
Bullhead. Instruktion: Michael R. Roskam. 124 minutter. Månedens film i Cinemateket, til 14. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
