I 23 år udsætter CIA flere tusinde forsøgspersoner for en række hemmelige eksperimenter, baseret på Nazi-Tysklands forskning i krigens kz-lejre.

Den 13. april 1953 begynder den amerikanske efterretningstjeneste CIA i al hemmelighed et omfattende forskningsprojekt der bliver kendt under kodenavnet MK-ULTRA.

Over de næste to årtier bliver et ukendt antal personer udsat for utallige kemiske, psykologiske og medicinske forsøg i CIA's forsøg på at opnå total kontrol over den menneskelige hjerne.

Efter afslutningen af Anden Verdenskrig har USA haft travlt med at hyre forskere og ingeniører fra Nazi-Tyskland for at bruge dem til egne formål. Mange af disse personer kommer til at arbejde indenfor militærindustrien eller det amerikanske rumprogram.

Men derudover hyrer CIA en en gruppe videnskabsmænd, der har udført grusomme forsøg på fanger og slavearbejdere i de nazistiske KZ-lejre. Deres arbejde bliver grundlaget for MK-ULTRA, der bliver oprettet på foranledning af Allen Welsh Dulles, der på det tidspunkt i praksis fungerer som CIA's daglige leder.

MK-ULTRA bliver et særdeles omfattende program med et budget på over 10 millioner dollars, omkring 6 procent af CIA's samlede budget. Under MK-ULTRA bliver der forsket i alskens forskellige måder at styre menneskelig tankevirksomhed på: Medicinske- og narkotiske stoffer, hjernevask, sløvning og skærpelse af sanserne og mange forskellige former for tortur.

Forskningen spænder vidt, og involverer tophemmeligt samarbejde med mindst 44 universiteter og dusinvis af hospitaler, fængsler, anstalter og klinikker. Et ukendt antal mennesker, formentligt tusindvis bliver underkastet medicinske og psykologiske forsøg, ofte uden at vide det eller have givet tilladelse.

Ofte ved forskerne, der udfører forsøgene ikke selv, at de arbejder for CIA eller hvad deres arbejde skal bruges til. En stor del af forsøgene involverer narkotiske stoffer såsom LSD, amfetamin, heroin og marihuana.

Blandt forsøgspersonerne er blandt andre forfatteren Ken Kesey, der senere skriver romanen »Gøgereden« om behandlingen af psykiatriske patienter, og som i 1960erne er med til at introducere LSD i hippie-miljøet.

I starten af 1970erne står det klart, at MK-ULTRA ikke har bragt de store resultater, når det gælder om at kontrollere menneskers tanker, men CIA har fået et arsenal af effektive torturmetoder og indgående viden om produktion og brug af narkotika.

I 1973 beordrer CIA-direktøren Richard Helms samtlige arkiver relateret til MK-ULTRA destrueret og programmet bliver officielt standset, men allerede året efter begynder skandalen at rulle i pressen, da forsøgspersoner eller pårørende begynder at fortælle deres historier.

I 1975 nedsætter Kongressen en undersøgelseskommission der skal afdække CIA's ulovlige forsøg, og i 1976 forbyder præsident Ford officielt CIA at lave medicinske forsøg på mennesker imod deres vilje.

I 1977 bliver en kasse med 20.000 dokumenter om MK-ULTRA fundet, de eneste der har overlevet destruktionen, og det har givet en del viden om programmets karakter, men det fulde omfang af de ulovlige eksperimenter kommer sandsynligvis aldrig for en dag.