16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der var et dejligt land

Der var et dejligt land

Fredag, 13. april, 2012, 11:54:34

Ifølge UNHCR styrer flygtninge nu omhyggeligt uden om Danmark. Gad vidst, hvorfor?

Der var et dejligt land,

det stod for tolerance,

forståelse og fred,

forståelse og fred.

Vi tænkte i enfoldighed,

at der var plads til alle.

Men nu fik vi besked

– ja nu fik vi besked.

 

Hvis nogen var forfulgt,

så søgte de til Danmark.

Men alting går jo frem

– jo, alting går skam frem:

Nu har vi ikke brug for dem

i vores hvide Danmark.

Så de kan godt ta’ hjem.

Nu kan de godt ta’ hjem.

 

Nu står vi alle i

den Frie Fagforening,

der klarer vi os flot

– der klarer JEG MIG flot.

Så strejker er en saga blot.

Men vi har skrabelodder!

Så bliver alting godt,

så bliver alting – ufattelig – godt.

 

Det land er ikke rart

– medmindre du har penge.

For ellers må du gå,

ja ellers må du gå!

Men politiet passer på,

at alle stjæler lovligt,

de store fra de små,

de store fra de små.

 

Hurra for Dannevang!

Vi kigger os i spejlet,

og vi har klaphat på,

ja vi har klaphat på.

Og hele lortet vil bestå,

så længe vi os spejler

og ikke vil forstå.

Og ikke vil forstå.

 

ERWIN NEUTZSKY-WULFF

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. apr. 2012 - 11:54   03. sep. 2012 - 11:17

Kultur