Med sin vibrerende danse­­koncert »Blackout« afslutter Mute Comp. tre års intensiv afdækning af kriminalitetens penge og vender blikket mod narkotika og flugt.

De fire dansere Kasper Ravnhøj, Jacob Stage, Louise Hyun Dahl og Thomas Bentin leverer fremragende fortolkninger af jagten på utopien, det smerteløse samfund – fysisk i tæt clinch med en kæmpe, skræmmende, roterende metalkugle, fyldt med smerte og dødsgru.

Søren Meisner

Dansekoncert

af Gert Poder

Mute Comp. Physical Theatre, der har til huse i Dansens Hus på Carlsberg, slutter nu ringen med sin tredje forestilling om menneskets higen mod et liv i overhalningsbanen.

Blackout handler om narkotika og eskapisme – den tilsyneladende så nemme, men i virkeligheden allersværeste flugt fra den virkelighed, vi er omgivet af og som holder os fast.

Lige som de to første forestillinger i trilogien spiller den levende musik en central rolle hos Mute Comp.

Den første – Knock on unpainted Wood fra 2010 – var en tea­tralsk, socialrealistisk og abstrakt danse/musik-forestilling om sexslaveri og kvindehandel med det polske elektronica band Pchelki/ The Fleas.

Den anden – F.U.B.A.R. (Fucked Up Beyond Any Recognition) fra 2011 – var en fysisk satire om våben og magt­anvendelse med rock–country–punk bandet Legendary Shack Shackers.

Begge forestillinger var bygget op omkring en håndfast musik, der skabte den rytmiske kulisse for dansernes benhårde fysiske udfoldelser inde i en blændende ramme af bevægelse, lyd og lys.

I Blackout skaber de tre musikere Kirstine Stubbe Teglbjærg, MC Jabber og Dodebum  a.k.a. Henrik Sundh en drømmeagtig kommentar til de fire dansers vej ind i et blackout, ind i lammelsen.

Det er menneskets bevidstløse jagt på lykkelig glemsel, den destruktive søgen efter det narkotiske punkt et sted inde i hjernen, hvor alle sorger forsvinder, længslen efter det perfekte sus:.

I still remember the first time

I still remember that feeling

It was just like coming home to

A place of peace within me,

synger Kirstine Stubbe Teglbjærg til Dodebums lydtapet.

Den første gang på narkotiske stoffer er som en elskers kærtegn. Nu er hver gang som den sidste pinefulde stigning på vej til det endelige og uafvendelige selvmord.

Den drømmeagtige lyrik tæmmer Mute Comp.’s ellers så stærke fysiske udtryk, dog uden at  hive tænderne ud af det stærkt kropslige udtryk. Tværtimod giver det plads til en kroppens lyrik, der ellers er reserveret den klassiske dans.

De fire dansere Kasper Ravnhøj, Jacob Stage, Louise Hyun Dahl og Thomas Bentin leverer fremragende fortolkninger af jagten på utopien, det smerteløse samfund – fysisk i tæt clinch med en kæmpe, skræmmende, roterende metalkugle, fyldt med smerte og dødsgru.

Endelig fanger lysdesigner Michaels Breiner og lyddesigner Rasmus O. Hansen med uovertruffen fantasi og vision Mute Comp.’s fandenivoldske leg med kroppe, hvor lemmer kastes ind i en uhæmmet crash dance.

En trilogi er fundet afsluttet. Ringen er sluttet. Mennesket lader sig stadig friste af sex, våben og narko. Forskellen er, at nu har Mute Comp. vist os, hvilken pris vi betaler.

Blackout. Mute Comp. Koreaografi:Kasper Ravnhøj og Jacob Stage. Scenografi:Johan Kølkjær. Dramaturgi: Anne Hübertz Brekne. Dansehallerne, til 28. april.