Ikke alt, hvad Gud har splejset,
lønner sig – han er et fæ!
Så nu har vi sammensvejset
et forbedret pæretræ!
Det er altså vores pærer,
prydet med vort navnetræk.
Tænk, at træerne forærer
deres dyre pærer væk!
Faktisk tror vi, hele skoven,
at den sådan vokser, er
imod konkurrenceloven!
Og i strid med os især.
Træet, vi har produceret,
producerer også ilt.
Den har vi nu patenteret,
ellers var den nemlig spildt.
Nej, min ven, du er en hykler!
Brug dog lige din fornuft:
Når du ikke stjæler cykler,
hvorfor stjæler du så luft?
Vi har nemlig advokater,
slut til næste år det er
med, at alle slags pirater
går og trækker vores vejr!
Erwin Neutzsky-Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278