I 1969 var undergrundsbandet Burnin’ Red Ivanhoe det første rockorkester, der spillede til 1. maj i Fælledparken. I år er de hovednavn på »Rød 1. Maj«.
af Gert Poder
– Hvis jeg skulle lave et skilt til 1. maj, så skulle der stå:
»Tænk over det – kunsten er det mest liberale erhverv, der findes, og alle kunstnere er socialister!«, siger Karsten Vogel, cand.phil i dansk sprog og litteratur, saxofonist, komponist og kapelmester.
– Det var smukt sagt, lyder det fra hans makker i Burnin’ Red Ivanhoe i en menneskealder, Kim Menzer.
– Jeg havde faktisk forestillet mig, at der skulle stå »smørrebrød« eller sådan noget, griner Ole Fich, bandets forsanger og guitarist.
Resten drukner i et latterbrøl fra de tre bedagede herrer, der er mødt op på Dolores kaffebar ved Nørreport station til en snak om 1. maj.
Tilsammen udgør de og »de to unge«, trommeslager Klaus Menzer og bassist Assi Roar det, der kunne ligne et mosefund fra sen-tresserne, men som langt fra er det.
Burnin’ Red Ivanhoe glæder sig til at spille på årets Rød 1. Maj. Det gamle undergrundsband forbeholder sig retten til at være aldeles politisk ukorrekt.
– Vi er optimister og accepterer splittelsen som udgangspunkt for det moderne, civiliserede vestlige menneske, og den ser vi alle steder, siger Kim Menzer.
– Vi vll arbejde positivt for, at den bliver ved, griner Ole Fick.
Fantasiens magt
Burnin’ Red Ivanhoe har navn efter Ivanhoe, ridderen i Walter Scotts roman af samme navn fra 1820. Han er splittet mellem sin kærlighed til det usikre liv med den skønne, mørke Rebecca og social accept med den lyse, kedelige Rowena.
Bandets egen splittelse dækker mere over fis og ballade og en umanérlig lyst til at tage gas på det meste og så spille sammen.
– I 1969 var vi det første rockorkester, der spillede i Fælledparken. Vi fik ingen penge, for det var forbudt at spille, og vi kunne regne med at blive arresteret. Det blev vi nu ikke, husker Karsten Vogel.
– Året efter var det ikke mere ulovligt at spille, men vi fik stadig ingen løn. Så købte vi 1000 ispinde og delte ud til folk som en måde at udtrykke, hvad 1. maj var for os den gang: At der må være en anden og sjovere måde at leve på end det trælse arbejdsliv!
Burnin’ Red Ivanhoe er ellers ikke et band, der dyrker paroler.
– Fantasien skal have en chance, siger Karsten Vogel og skælder ud på nutidens mangel på fantasi.
_ For 40 år sagde orkestrene:Hør, her er noget sjovt. Kan det ikke være et tilskud til dit liv. Nu er det endt i P.R., brummer han.
Selv har Burnin’ Red Ivanhoe altid undgået politiske budskaber eller en bestemt retning med deres musik.
– Det er sikkert en stor fordel. Det er mere glæden ved at gøre tingene, som indebærer at der kan ske uventede ting, siger Ole Fick.
Musik og traktorer
Kapelmester Karsten Vogel er dog en mand med visse standpunkter. En af dem er, at musik er lige så alvorlige som traktorer.
– Man kender samfund i historien, som hverken har traktorer eller ordentlige samfundssystemer, men de har dog haft et liv, og alle har haft musik. Så kender man nogle få samfund, som forsøger at fjerne musikken, og det går dem ikke særligt godt, docerer han tørt.
Han ser frem til at spille en blanding af gamle og nye numre til Rød 1. Maj i Fælledparken:
– Fans vil altid høre de gamle numre, og derr er nogle numre som folk glæder sig til at høre, og hvorfor så ikke spille dem, siger han.
På gaden bliver han stoppet af en midaldrede fyr, der trækker sin cykel.
– Hvornår spiller I igen, spørger han.
– Til Rød 1. Maj i Fælledparken, svarer Karsten Vogel.
Manden smiler forventningsfuldt og forsvinder i menneskemyldret.
Burnin’ Red Ivanhoe.
Rød 1. Maj, Fælledparken,
kl. 16.45–18.00
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
