Med sine nøgne, kødelige og rå kroppe samlede Svend Wiig Hansen sit menneskebillede, samtidig med at han søgte efter en forløsende afklaring.

Med sine nøgne, kødelige og rå kroppe samlede Svend Wiig Hansen sit menneskebillede, samtidig med at han søgte efter en forløsende afklaring.

af Gert Poder

Stregen er sort som tjære og bred som et dige. De rå former er som et bolværk mellem kunstner og værk, mellem det betragtede og betragteren. Der er et menneske et sted i værket. Det leder – og lider.

Svend Wiig Hansen (1922-97) var billedhugger, maler og grafiker. Lige nu kan en række af hans arbejder ses på Gl. Holtegaard nord for København. Udstillingen Rå figur er tilrettelagt i samarbejde med kunstnerens to sønner Nocholai og Christian.

Det er den første udstilling efter hans død, og den viser tegninger og skulpturer gennem fire årtier. Fra kæmpemæssige graffiti-tegninger og små malerier til uddrag fra hans skitsebøger.

Mellem godt og ondt

Der er en nærmest urkraft i Svend Wiig Hansens forsøg på at afdække menneskets – og sin egen – skrøbelighed. Hver enkelt lille eller kraftig streg eller form maser sig på med sit enorme overskud af liv.

Det smukke bliver grotesk og de groteske skikkelser bliver menneskelige i denne leg med kroppen som altings udgangspunkt. Det er på samme tid tæt beslægtet med og dog så langt fra grafikere som Palle Nielsen og Dan Sterup–Hansen og Henry Heerup, med hvem han i 1957 dannede kunstnergruppen Mennesket.

De har fokus på forholdet mellem gode og onde kræfter på et tidspunkt, hvor den verdenspolitiske scene er spændt til bristepunktet. Selv sagde Svend Wiig Hansen om gruppens arbejde:

– Det er en ulykkelig tid for mennesket: Fantasien, drømmen og troen er taget fra os.

Hvad er der så tilbage at leve for? spørger den udadvendte enspænder Svend Wiig-Hansen. Han besvarer selv spørgsmålet med en livskraft i sine streger og motiver, en nærmest barnlig insisteren på, at kraften sidder i kødet.

Hans kroppe er som monumenter, selv de sarteste kultegninger holder formerne sammen, holder på formerne. Det er ikke den erotiske krop, forplantningens og udviklingens gestalt, men en fejring af det menneskelige.

Kroppens urkraft

Det er langt fra den almindelige intellektualisering af kroppen som motiv i den vestlige kunst.

Hans figurer er snarere inspireret af det gamle Egyptens farao-figurer, og andre uddøde civilisationers fejring af monumentet som bevis for sin magt og vælde.

Svend Wiig-Hansen var uddannet som billedhugger fra Kunstakademiet. Det ses i hans velkomponerede værker, der er forberedt så grundigt. Men samtidig tvang hans nysgerrighed ham til at bruge skitser.

I et stadigt løbende eksperiment skifter stregen fra leg til alvor, et omrids, en kontur indfanges og dermed grundlaget for en lang række af Svend Wiig-Hansens senere malerier og skulpturer. I skitsen får fantasien frit løb, og de indspærrede dæmoner slippes løs.

Rå figur er inddelt i en række rum, der på fornem vis giver Gl. Holtegaards klassiske bygninger liv og tilmed rækker helt ud i bygningens fornemme have.

Til udstillingen er desuden udgivet et smukt katalog, som ud over en række interviews med sønner og bekendte viser bredden i denne noget oversete danske verdenskunstner.

Svend Wiig Hansen. Rå figur. Gl. Holtegård. Til 8. juli.