Selv om franske soldater slagter løs blandt Madrids oprørere og tilfældige indbyggere, formår de ikke at stoppe opstanden.

I de tidlige morgentimer genlyder den spanske hovedstad Madrid af talrige skudsalver. Den franske besættelsesmagt er i gang med repressalier imod byens befolkning efter en mislykket opstand dagen før.

Massakren kommer til at danne inspiration bag ét af det 19. århundredes berømteste kunstværker og en af de mest ikoniske afbildinger af krigens grusomhed.

Under påskud af at ville hjælpe Spanien i en krig imod Portugal har den franske Kejser Napoleon Bonaparte invaderet Spanien med 23.000 mand i november 1807.

Til at begynde med møder besættelsesmagten kun minimal modstand, men da det i slutningen af april 1808 bliver besluttet at flytte de sidste res­ter af det spanske kongehus til Frankrig, opstår der en oprørsk stemning blandt befolkningen i kongebyen Madrid.

Oprøret bryder ud i lys lue den 2. maj, men bliver lynhurtigt knust af de franske tropper og tyrkiske lejetropper. Hundredevis af Madrids borgere bliver dræbt  mens kun 31 franske soldater mister livet. Den franske øverstkommanderende Marshal Joachim Murat beordrer en massiv gengældelse imod byens befolkning.

I de tidlige morgentimer den 3. maj begynder udkommanderede franske soldater systematisk at henrette de 113 tilfangetagne oprørere og forsætter derefter massakren på tilfældige »mistænkte«, der bliver samlet op og skudt.

Langt fra at knuse oprøret for Murats massakre blot utilfredsheden til at vokse, og over de næste fem år fortsætter kampene i det, der er blevet kaldt den første moderne guerillakrig.

Den franske gengældelsesaktion i Madrid den 3. maj er langt fra enestående og ikke engang den blodigste af sin slags, men huskes især på grund af den spanske maler Fransisco Goya. Goya, der ellers støtter den Franske Revolutions idealer, har under krigen i Spanien som én af de første kunstnere nogensinde skildret krigens grusomheder overfor civile i en serie rea­listiske kobberstik  kaldet »Krigens Katastrofer«.

Ved krigens afslutning i 1814 hyrer det genoprettede spanske kongehus Goya til at male en serie billeder, der skildrer den spanske kamp imod besættelsen. Det mest berømte af disse malerier er en skildring af henrettelserne af fangerne fra 2. maj 1808 i de tidlige morgentimer den 3. maj.

Billedet regnes i dag som ét af Goyas vigtigste værker og et af de vigtigste kunstneriske skildringer af krig nogensinde. Billedets effektive komposition og dramatiske kontraster er siden blevet kopieret af verdensberømte kunstnere som Édouard Manet og Pablo Picasso.