16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når begær afløser kærlighed

Når begær afløser kærlighed

Fredag, 04. maj, 2012, 19:28:33

Henning Karlsens nye film »Erindring om mine bedrøvelige ludere« er en smuk og rørende film om en 90-årigs store fødelsdagsønske.

Det lykkes bordelmutter Rosa Carbacas at finde den 16-årige jomfru Delgadina til sin gamle ven og kunde, den 90-årige journalist El Fabio. Sammen med hende oplever han for første gang i sit liv den rene kærlighed til en kvinde i Henning Carlsens nye film, Erindring om mine vemodige ludere.
Miguel Bracho Pliego

Filmanmeldelse

af Jørgen Melskens

At ældre mænd har lyst til yngre kvinder og omvendt er ikke noget nyt i filmhistorien.

Hvem husker ikke forargelsen, da den 74-årige Jørgen Leth bollede med sin 18-årige kokkepige på Haiti og endda filmede det.

I det danske film-ikon Henning Carlsens nye film Erindring om mine vemodige ludere møder vi den 90 årige journalist El Fabio, der hele sit liv har været ungkarl. Som barn forgudede han sin mor i en sådan grad, at han ikke kunne knytte sig til en anden kvinde efter moderens død.

Allerede som 12-årig kommer han ved et tilfælde ind på et bordel, hvor kvinderne tager godt imod ham. Han oplever et langt liv med prostituerede, men han har aldrig oplevet kærlighed – kun begær.

På sin 90 års fødselsdag har han ét ønske. At få lov til at tilbringe en nat med en ung prostitueret, men hun skal være jomfru. Det er ikke noget nemt ønske at opfylde for bordelmutter Rosa Cabarcas, som kender El Sabio ganske godt gennem de mange år, han er kommet på bordellet.

Men det lykkes. Rosa finder en underskøn 16-årig, som er jomfru og El Fabio kommer for første gang til at opleve den store, ægte kærlighed, uden at han gør noget ved hende. Han skriver små klummer i en avis, og da han beskriver sin oplevelse med den unge pige, sluger læserne hans skriverier og han bliver temmelig berømt.

Henning Karlsen, 84, kan fejre sit 50 års jubilæum som instruktør. Den rørende historie har han fundet hos nobelpristager Gabriel Garcia Márquez. Da Henning Karlsen læste den lille roman, blev han optaget af det lidt uvante tema.

Han siger selv, at det er et lokkende sensuelt og samtidig uskyldigt eventyr, der hylder den forsinkede opdagelse af kærlighed i en høj alder. Ud af det er der kommet en lille perle – en meget betagende film, der springer frem og tilbage i tid og sted.

Spillet, musikken og ikke mindst den 90-åriges oplevelse af kærligheden ved sit livs endestation gør det til en film, man ikke sådan lige får ud af hovedet.

Al diskussion om prostituerede og hvor ulykkelige de er, bliver i denne film til noget meget teoretisk. Vi er i Mexico langt fra det kølige nord og varmen kan let få hormonerne til at blomstre, også i en høj alder.

Erindringen om mine vemodige ludere. Instruktion:Henning Carlsen. 92 minutter, Grand, Gentofte Bio og Øst for Paradis, har haft premiere.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. maj. 2012 - 19:28   03. sep. 2012 - 10:50

Film