Siden Dansens Hus og Dansescenen flyttede til Carlsbergs Tap E i 2009 har der været planer om at lægge de to institutioner sammen til én. Det er nu sket, og Hovedstadens nye dansemetropol hedder nu Dansehallerne.
Sammenlægningen betyder samtidig, at de to gamle bestyrelser nedlægger sig selv og bliver erstattet af en ny. Den består af syv medlemmer, hvoraf de tre, herunder formand og næstformand, udpeges af kulturministeren.
Ny formand for Dansehallerne bliver skuespiller og instruktør Mikkel Harder Munch-Hansen, som også har en fortid som skuespilchef ved Det Kongelige Teater samt medlem af Statens Kunstråd og formand for Scenekunstudvalget.
tags: kultur, dans, dansehallerne
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278