»Brunkul« er historien om vindere og tabere, om rigdom og fallit, om lykkeriddere og lommetyve, om skæve eksistenser. De er her alle.
Boganmeldelse
af Bjarne Nielsen
Brunkul. Børster og baroner er en dokumentarisk beretning om et industrielt eventyr, der tager fart i 1940 og på forskellig vis bidrager til at holde Danmark i gang under besættelsen og i årene umiddelbart efter.
Danmark fryser under besættelsen, men samtidig rummer undergrunden al den varme, der behøves. I form af de kulagtige brunkul. Det brune guld.
Den skal bare graves op. Det er dog ikke så ligetil, det kræver en indsats udover det almindelige. Dette er ikke Nordamerika, men Midt-Vestjylland ved Søby syd for Herning.
Et jysk klondike
Brunkulsarbejderne er nybyggere. En slags minearbejdere. Omkring firetusinde arbejdere, børster og eventyrer finder deres udkomme på Danmarks mest mærkværdige arbejdsplads.
Nogle er fallerede møbelhandlere, andre er afhoppede skolelærere, og mange har søgt ly for skattevæsenet, kreditorerne og politiet.
De indfødte er hedebønder, der med betydelig skepsis ser et Klondike udvikler sig og udvikle sig hurtigt, hvilket naturligvis også drager de frustrerede landbrugsmedhjælpere til. En af disse er hovedpersonen Martin Rask Jensen, som har forladt den østjyske proprietærgård med grisefims og dårlig løn.
Alle disse mennesker med hver deres drømme og historie bliver installeret i skure, hønsehuse og forhenværende rutebiler, og betaler overpris for alt. Også de mystiske gryderetter, melfrikadellerne og »noget der kaldes kaffe« hos Grethes Mad.
Her i det jyske klondike begyndte den politiløse tid ikke den 19. september 1944, men fra første dag. Det var en selvtægtens tid med afregning ved kasse et. Selv mord kamufleret som stikkerlikvidationer forekom.
Entreprenørerne når at skabe en millionformue, der efter besættelsen bliver investeret på forskellig vis og danner grundlaget for nye virksomheder. Andre bliver i 1945 indhentet af fortiden, af freden og pengeombytningen, der med et slag gør store formuer værdiløse.
Vigtig historie
Det er en kollektivroman som sine steder minder om Hans Kirks, Mogens Klitgårds og Hilmar Wulffs bedste bøger.
Forfatterens research til romanen omfatter interview med overlevende brunkuls veteraner og deres familier. Trods bogens mange farverige typer fortælles der også om et stærkt kammeratskab og en indbyrdes solidaritet.
Forfatteren har en vidunderlig humor. Om Martin Rask bolleveninde Oda hedder det eksempelvis »hun ser faktisk godt ud... men tænderne er pænest, når hun holder munden lukket«. Sådan.
Brunkul er et stykke arbejderklassehistorie, som hidtil har været ringe belyst. Kurt Simonsen har med sin selvstændige fortsættelse af Tørvekongen (2008) givet sit festlige bidrag til de hårdt arbejdendes historie.
Det er dejlig og klassisk dansk arbejderlitteratur, når den er bedst.
Kurt Simonsen: Brunkul. Børster og baroner. 348 sider, 229 kroner. Forlaget Hovedland.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278