Den gamle kvindegruppe Aurora viser sig smukt frem i Helligåndshuset med maleri, emalje, grafik og skulptur.
Billedkunst
af Gert Poder
Det var skuespiller Helle Virkner, der ved åbningen i 1978 af en udstilling med kunstnersammenslutningen Aurora sagde, at »når en udstilling af kvindelige kunstnere stadig kan vække opsigt, så er kvindesagen ikke nået langt nok«.
Det sidste gælder sikkert stadig, men Aurora er fulgt med tiden og har optaget mænd som medlemmer. Også kunstnerisk har gruppen formået at forny sig, og udstillingen i Helligåndshuset er absolut et besøg værd.
Lige nu kan ti af gruppens medlemmer ses i Helligåndshuset på Strøget i København. De er alle anerkendte repræsentanter for dansk samtidskunst, og udstillingen imponerer både ved sin bredde og sin dybde.
Fra Joseph Salamons monumentale bronzeportal til Bente Sies farverige formeksperimenter, fra Ole Schjører-Hansens konkrete metalskulpturer til Bente Polanos nærmest drømmeagtige malerier og skulpturer.
Aurora blev stiftet i 1967 som ren kvindegruppe. På den første udstilling deltog filmskuespillerinde Asta Nielsen med collager af sine gamle kostumer. Hun boede med sin mand, kunsthandler Christian Theede i Villa Aurora, deraf navnet.
Der er gratis adgang til denne smukke udstilling af dansk nutidskunst.
Aurora, Helligåndshuset i København. Til 20. maj. Gratis adgang.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278