Den unge singer-songwriter Anna Rosenkildes debut-album White Woods er en både hjerteskærende og sanselig hyldest til det grimme livs smukke stunder.
Musikanmeldelse
af Gert Poder
Der var næppe et øje tørt i Musikcafeen, Huset i Magstræde, for hvis »hjerte« skal rime på »smerte« går man ikke forgæves til den unge singer-songwriter Anna Rosenkilde.
Hun havde inviteret til release-party for hendes debut-album White Woods. Til lejligheden havde hun samlet en flok venner til sammen med hende at tage på en rejse gennem værkets 11 numre.
De er alle skrevet og produceret af hende selv. Musikken er indspillet i hendes eget lille studie i lejligheden på Nørrebro. Sangene er blevet til på steder som en bænk i Brooklyn, en kirkegård i København og med udsigt til himlen over Nørrebro.
Numrene på White Woods er som snydt ud af næsen på den amerikanske jeg-er-ung-køn-og-deprimeret-teenager– bølge, men i modsætning til denne ofte organiserede vellyd, er Anna Rosenkilde ikke bange for at spille skævt – ret skævt, faktisk.
Det er stemningsmusik så det klodser, ledsaget af tekster om at være bange, ulykkelig, ensom, forelsket og bange for døden, naboen, postbudet – ok, spøg til side, men Anna Rosenkilde er at dømme efter hendes musikalske univers et meget følsom menneske.
Hun synger sine tekster ubesværet i det øverste toneleje, og det lyder godt – rigtig godt endda. Musikken er en slags nøgen syre-pop, lettilgængelig ved første ørekast, men langt mere skæv end den gængse ungpigepoppelop, der vælter ud fra »over there«.
Hit–potentiale har blandt andet titelnummeret White Woods og ikke mindst det sidste nummer, Amaranth, der handler om »nogle af alle de fantastiske forestillinger, der er om livet efter døden«.
Anna Rosenkilde har tidligere udgivet ep’en Under the Skin of a Skeleton Zebra i samarbejde med producer Henrik Marstal.
Med White Woods træder hun for alvor ind i de voksnes rækker og giver et omend noget bedrøvet løfte om også i fremtiden at holde os orienteret om livets gådefulde fortrædeligheder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278