Desværre er jo krisen ikke lettet,
og værre bliver det måske endda.
Der mangler milliarder i budgettet,
hvor skal de milliarder komme fra?
En kommer vist af effektivisering,
og endnu en af fremskridt og fornuft,
en tredje nok af omprioritering,
og endnu en af atmosfærisk luft.
En femte kommer af liberalisme
og mindre skat på millionærerne,
en sjette af den rene optimisme,
samt den, der falder ned fra træerne.
Jeg tror dog faktisk nok, de fleste kommer
fra skikkelige folk, der ”kan og vil”!
Det regner jo alligevel hver sommer,
og hvad skal vi dog bruge søndag til?
Erwin Neutzsky–Wulff
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278