Ordningen med egnsteatre er en kæmpe lokal succes, men det betyder færre penge til deling og det går hårdt ud over det spontane kulturliv som i Randers.
I Randers sidder en frustreret formand for byens kulturudvalg.
Hun hedder Ellen Petersen, og årsagen til hendes frustrationer er, at Kulturstyrelsen for nyligt har skåret i tilskuddet til Randers Egnsteater.
Det betyder, at hun skal ud og finde 300.000 kroner på et i forvejen skrabet kulturbudget, for hun kan ikke hente pengene hos teatret. Dens driftsaftale løber frem til begyndelsen af 2015.
– Så længe den nuværende driftsaftale er gældende, vil teateret ikke mærke en forskel. Til gengæld er vi tvunget til at finde pengene. Statens nedskæringer bliver med andre ord tørret af på kommunen, skriver Ellen Petersen i en pressemeddelse.
Langt de fleste af de 154 millioner kroner, som Randers årligt bruger på kultur– og fritidsområdet går til faste driftsudgifter. De eneste midler, der ikke er fastlåst til drift er en pulje på 350.000 kroner, som lokale ildsjæle og græsrodsbevægelser kan søge til enkeltarrangementer.
– Det vil være meget begrænsende og i værste fald ødelæggende for græsrodskulturen, hvis vi skal trække på denne folkelige pulje for at dække den professionelle teaterkunst, fortsætter Ellen Petersen.
Kvalt i egen succes
Når Randers Egnsteater får færre penge fra staten i 2012, så skyldes det paradoksalt nok, at den snart 35 år gamle egnsteaterordning er blevet en kæmpe succes.
Den har i løbet af en generation formået at sprede en bred vifte af professionel teater over det ganske land, og det var også meningen den gang man vedtog ordningen.
Egnsteatrene spiller i dag en vigtig rolle for scenekunsten i provinsen. Et egnsteater er simpelthen en scene, der ikke betales af København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg eller Odense kommuner.
Ordningen var oprindelig, at stat og kommune delte udgiften til teatrets driftsaftale lige over. Men i 2007 begyndte daværende kulturminister Brian Mikkelsen at pille ved teaterloven.
Først indførte han – uden om oppositionens deltagere i teaterforliget – den såkaldt rammestyring. Det vil sige, at staten fastsætter, hvor stor en pose penge landets egnsteatre skal dele. Det betyder, at jo flere egnsteatre kommunerne opretter, desto færre penge får det enkelte teater.
Dernæst nedsatte han statens andel fra 50 procent til 38 procent. Til gengæld fandt han en ekstra pose penge som kompensation for kommunernes øgede udgifter, men kun i 2008.
Nye nedskæringer
Allerede i 2009 begyndte krisen for alvor at kradse hos teatrene, der havde indgået kontrakter med skuespillere og andre scenekunstnere under den gamle ordning.
Derfor foreslog Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Simon Emil Ammitzbøll i maj 2009 at genindføre den faste statslige refusion på 50 procent.
Forslaget blev støttet af Kunstrådets Scenekunstudvalg, som dengang administrerede ordningen med egnsteatre. Det faldt alligevel i Folketinges Kulturudvalg, da Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod.
Kommunerne har siden øget deres tilskud til teatrene, som forventes at stige med 13 procent i 2013. Med rammestyring af statens tilskud betyder det et reelt fald i statens andel af tilskuddet til teatrene med fire procent. I Randers bliver det til 300.000 kroner.
Fra 2014 trues egnsteatre og spillesteder med yderligere nedskæringer. Det sker, når de nuværende ekstrabevillinger, der skulle rette op på besparelserne fra Forårspakke 2.0 fra 2009 udløber.
Dengang vedtog regeringen og Dansk Folkeparti at fastfryse en række af Kulturministeriets tilskudsbevillinger på 2009-niveau frem til 2015.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278