Nyt nummer af Arbejderhistorie med artikler om illegale radio- og filmoptagelser, om Firmaet og om det slesvigske spørgsmål

Boganmeldelse

af Hanne Rosenvold

Jo, der er mange spændende artikler i det nye nummer af Arbejderhistorie.

Allermest fængende er nok den fantastiske historie om Det kæmpende Danmarks radiostudie og film, skrevet af Morten Thing.

Mange har hørt reportagen om sabotagen på radiofabrikken Allways fra marts 1945. Modstandsgruppen BOPA gennemførte den vellykkede sprængning af radiofabrikken og radiofolkene optog minutterne omkring sprængningen live.

Teknisk var de ikke selv helt tilfredse med resultatet, men optagelsen vakte berettiget opsigt – det var den første direkte reportage fra en sabotage-aktion – og blev via BBC udsendt til hele Europa.

Mens mange har hørt om Allways reportagen, er det nok ukendt for en del, at folkene bag reportagen – der kaldte sig Det kæmpende Danmarks radiostudie – indspillede en række plader med indtryk fra livet i Danmark under tysk besættelse og vilkårene for modstandsbevægelsen.

Disse plader blev smuglet til Sverige og derfra videreformidlet til BBC. En del af indspilningerne var interview med personer, der var aktive i modstandsbevægelsen.

Da det teknisk blev muligt, producerede gruppen også film. Således havde de planlagt en film om Shellhuset, der var Gestapos hovedkvarter og netop den dag, hvor optagelserne fandt sted, gennemførtes også bombardementet af Shellhuset, der således helt uventet blev filmet.

En række af gruppens film­optagelser indgik senere i Theodor Christensens film Det gælder din Frihed fra 1946.

Den fascinerende artikel om Det kæmpende Danmarks radiostudie fortæller om alle produktionerne, men i høj grad også om alle de vanskeligheder gruppen sloges med. Ikke mindst kampen for at skaffe det nødvendige udstyr.

Firmaet

Det var navnet på en anti-kommunistisk efterretningstjeneste, der virkede fra 1948.

Under overskriften USA, Firmaet og kommunisterne fortæller Peer Henrik Hansen, museumsinspektør på koldkrigsmuseet Langelands­fortet historien.

Firmaet er blevet kaldt en privat efterretningsorganisation, men havde et nært samarbejde med såvel danske som amerikanske efterretningstjenester, så det »private« skulle udelukkende tjene til at sløre karakteren.

Historien om Firmaet er aldrig blevet fuldt afdækket og  selv om PHH kommer med nye informationer, er der stadig uafklarede spørgsmål. F.eks. hvad det politiske system havde godkendt omkring Firmaets aktiviteter. Artiklen fokuserer på Firmaets aktiviteter og bringer bl.a. en række eksempler på den voldsomme kommunist-frygt, der blev pisket op.

det slesvigske spørgsmål

Med udgangspunk i Engels’ og Marx’ kommentarer til den dansk-tyske konflikt i 1864 fokuseres i en interessant artikel på vigtige temaer i den marxistiske samfundsanalyse.

Forfatter er Palle Rasmussen, professor ved Aalborg Universitet.

Såvel Engels som Marx fulgte og kommenterede livligt aktuelle politiske og samfundsmæssige problemstillinger i deres samtid.

Når det drejer sig om det slesvigske spørgsmål publicerede de ikke meget, men i deres private korrespondance ser man, at de fulgte med og indbyrdes diskuterede udviklingen.

Særlig Engels var aktiv omkring dette spørgsmål og havde på et tidspunkt planer om at skrive en pjece om emnet. Den blev dog aldrig til noget.

Engels’ og Marx’ kommentarer til den dansk-tyske konflikt fokuserer på temaer som forholdet mellem national frigørelse og social revolution, om forståelsen af national identitet og etnicitet samt om forståelsen for den storpolitiske sammenhæng ift. den sociale revolution.

For at forstå situationen i 1864 må man trække tråde tilbage til treårskrigen i 1848–50, hvor om Engels blandt andet skriver:

»Mens tyskerne i Italien, i Posen (ligger i dag i Polen, red.), i Prag bekæmpede revolutionen, understøttede de den i Slesvig-Holsten. Den danske krig er den første revolutionskrig, Tyskland fører. Derfor har vi fra starten (…) erklæret os for en energisk indsats i den danske krig«.

I den forbindelse peger Engels på, at det er Europas tre mest kontrarevolutionære kræfter – Rusland, England og den preussiske regering – der i konflikten har støttet Danmark.

Vurderingen af de slesvig-holstenske kræfter fokuserer ikke på det nationale, men på en politisk vurdering: Vil det betyde styrkelse eller svækkelse af de demokratiske og revolutionære kræfter i Europa?

Når det handler om krigen i 1864 udtrykker Engels ikke megen tiltro til den preussiske regerings motiver.

Nu var Bismarck blevet ministerpræsident i Preussen og krigen kunne bruges til at styrke regeringens popularitet, skabe samling om hæren og splitte den liberale opposition. Det handlede egentlig ikke om Slesvig-Holsten.

I forarbejdet til den pjece om det slesvigske spørgsmål, som Engels planlagde, opridsede han en række nøglepunkter om emnet. Han konkluderede blandt andet, at Slesvig burde deles, således at den sydlige del blev tysk, den nordlige dansk. Hvilket som bekendt blev en realitet i 1920 efter en folkeafstemning.

Arbejderhistorie 2012, 1, udgivet af SFAH (Selskabet til Forskning i Arbejder­bevægelsens Historie)