30 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Det danske videnssamfund vokser

Det danske videnssamfund vokser

Onsdag, 06. juni, 2012, 10:31:23

Rygtet om unge danskeres mangel på studiemoral, flid og dygtighed viser sig igen–igen at være stærkt overdrevet. Faktisk har de aldrig været så flinke til at uddanne sig som nu.

En frisk analyse fra Danmarks Statistik viser, at antallet af fuldførte gymnasieuddannelser er steget med en tredjedel siden 2000/2001. Det afspejles i, at antallet af fuldførte erhvervsuddannelser er faldet med 15 procent og de korte videregående uddannelser med fire procent i samme periode.

For første gang er flere end en halv million unge i gang med enten en ungdoms– eller en videregående uddannelse, og det er en stigning på 90.000 siden 2001.

For det almindelige gymnasium er stigningen på 50 procent – fra 20.000 i 2001 til 30.000 i 201, mens erhvervsgymnasiet har holdt sig konstant omkring de 15.000 i perioden.

Til gavn for fremtidens vidensamfund er, at stadig flere tager en af de »tunge« uddannelser. Antallet af bachelorer er steget fra små otte tusind til 14.000 færdiguddannede, og det er næsten en fordobling.

Tilsvarende er antal kandidater fra de lange videregående uddannelser steget fra 9500 til 14.300, hvilket er en stigning på i nærheden af de 50 procent siden 2001.

 

Kilde: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2010/2011 på grundlag af Elevregistret.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jun. 2012 - 10:31   03. sep. 2012 - 10:59

Historie