Den mexicanske vægmaler Gustavo Chávez er for fjerde gang i Danmark for at bekæmpe undertrykkelse med majskorn, bønder og kvinder med elefanthuer.

Gustavo Chávez i gang med et vægmaleri af frihedshelten Zapata i forsamlingshuset i den mexicanske by Atenco.

Eduardo Chávez

af Anders Haubart Madsen,

Knaldene fra affyret krudt får vinduerne til at ryste omkring torvet i den lille landsby San Salvador Atenco, 20 kilometer nordøst for hovedstaden Mexico City. Men for en gang skyld får det ikke folkene på gaderne til at søge dækning. I stedet forbereder to mænd nøjsomt aftenens tivoli med minitog og hestekarrusel, mens krudtrøgen siler ned fra himmelen.

Glæden og stoltheden, der præger denne tid i begyndelsen af maj, hvor seksåret for indbyggernes seneste kamp mod det politiske system, bliver markeret med march, raketter og fest i gaden.

To politiske kampe satte i henholdsvis 2002 og 2006 de lokale bønder op mod den mexicanske regering, og satte en tyk streg under lille Atenco på det lokale landkort. Det er også derfor, at vægmaleren Gustavo Chávez står og maler i byens forsamlingshus, her få dage før han rejser til Danmark på sit fjerde besøg.

Den korte mexicanske mand maler store symboler i den lille landsby for at understøtte kampen mod undertrykkelse af folket, som han har gjort det i mere end 20 år. Og dermed træder han i fodsporene på en rig mexicansk tradition, der med kunstnere som Diego Rivera og David Siqueiros siden 1900-tallet har fået deres budskaber ud til folket gennem malerier på en mur, uden indblanding fra staten.

Direkte Kommunikation

Nu er det så for fjerde gang danske mure, der skal stå model til kulørte majskorn, tørklæder, bønder og andre revolutionære mexicanske symboler malet af Gustavo Chávez.

– Vægmaleriet er den mest direkte kommunikationsform, vi har i vores samfund, siger kunstneren, der ikke skjuler sin sympati med bønderne og indianernes revolutionære og somme tider voldelige kamp for frihed i Mexico.

Lige nu står han med en tortilla i den ene hånd og malerpensel i den anden, og snakker varmt for kampen mod det politiske system i hovedstaden få kilometer fra Atenco.

Men han har før forladt de trygge rammer for at sprede sine budskaber over flere end 20 danske mure fra Christiania til Aalborg. Han er ikke i tvivl om, at det er lige så vigtigt, at han fægter sin kamp med pensler på den anden side af Atlanten.

– Ofte er de elektroniske kommunikationsmidler styret af stater eller de store firmaer. Vægmalerier kan du røre ved. Du kan selv deltage og male på dem. Derved bliver det dit og samtidig folkets, fordi det er lavet kollektivt. Det er den mest direkte måde til at gøre danskerne bevidste om vores kamp i Mexico.

Zapata mod lufthavn og Wall-Mart

Gustavo Chávez bøjer ryggen foran muren i Atencos forsamlingshus, mens penslen i hans hånd lægger skygger på en række spidse patroner. Skytset hænger om halsen på folkesymbolet Emiliano Zapata, som var med til at lede den mexicanske revolution i 1910. Han er nu afbildet fra gulv til loft på endevæggen i forsamlingshuset. Gustavo Chávez ser ham som det reneste symbol på kampen for frihed og rettigheder i Mexico.

– Patronerne er ikke bare til pynt. De er der, fordi patroner kan være politiske redskaber. Folk, der har været undertrykte igennem længere tid, er nødt til at svare igen med organiseret modstand. Derfor er det et meget stærkt symbol. Kun et væbnet folk vil overleve repression fra en stat som den mexicanske, som ikke adlyder folket, forklarer Gustavo Chávez.

I 2002 vandt bønderne i Atenco en politisk sejr over den mexicanske regering. I gennem mere end en måned protesterede byens bønder mod regeringens planer om at placere Mexico Citys nye lufthavn på landbrugsjorden omkring Atenco.

Demonstrationerne førte til flere voldelige sammenstød og endda gidseludvekslinger mellem bønder og politi. Til sidst blev det så politisk besværligt for den daværende præsident, at han droppede planerne om at placere den nye lufthavn ved den rebelske landsby nordøst for hovedstaden.

I 2006 syntes sejren over systemet knap så åbenlys. Bønderne gik igen på barrikaderne. Denne gang i protest mod politiets fjernelse af lokale blomsterhandlere på en grund opkøbt af den amerikanske supermarkedskæde Wall-Mart.

En teenagedreng blev dræbt, mens flere politimænd blev såret. Balladen fik tilført et politisk komma, da det mexicanske menneskerettighedsinstitut – efter sin undersøgelse af hændelserne – krævede retsforfølgelse af de politimænd, der stod bag seksuel mishandling af flere end 20 kvinder under anholdelse. Politimændene har stadig ikke været for en dommer.

Bønderne op på muren

Den spinkle vægmaler i forsamlingshuset var ikke selv med i kampene mod regeringsstyrkerne, men taler flere gange om, hvor meget det betyder for ham at være netop i Atenco. Han stopper op og kigger på Emiliano Zapata på væggen.

– Zapata lever videre i Atenco, siger Chávez, der kender flere, der blev fængslet og tortureret under optøjerne. Selv er han kun blevet fængslet en enkelt gang, men understreger, at det var sket flere gange, hvis ikke han kunne nyde godt af den beskyttelse, der ofte omgiver ham i oprørsområder i Mexico.

Undertrykkelsen og elendigheden skal dog ikke med til Danmark.

– Vi maler ikke døden, håbløsheden eller alt det forfærdelige, som overgår os. Vi maler glæden og lysten til at være lykkelige, siger vægmaleren og peger på majskornene, der er et symbol for de såkaldte zapatistaer, en oprørsgruppe, domineret af indianere, der blandt andet kæmper for retten til deres egen jord i den sydlige mexicanske stat Chiapas. Det er også herfra han finder inspiration til at male kvinder med elefanthuer, da det er en del af oprørenes påklædning.

Der er også en særlig grund til, at de indianske bønder, de såkaldte campesinos, ofte har en central plads på hans vægmalerier.

– Lige siden spaniernes erobring af Mexico har bønderne været undertrykte og udsat for racisme, siger Gustavo Chávez og beklager, at ordet »indio« indgår i det mexicanske ordforråd som en betegnelse for en person, der gør noget dumt eller naivt.

– Det er en af kvaliteterne ved den mexicanske vægmalerkunst, at man putter indianerne op på murene i vores land. For der er ingen, der gider at se på dem. Så det er for at sprede et glorværdigt billede af indianerne og vores historie.

1. juli står Mexico over for et nyt præsidentvalg. Men Gustavo Chávez har mistet troen på systemet efter flere rapporter ved det seneste valg i 2006, der pegede på valgsvindel til fordel for den konservative Felípe Calderón. Derfor kæmper han hellere sin egen stille kamp i Danmark.

– Selv om vi ikke taler samme sprog, så er de unge gennem vores fælles kunst i stand til at forstå vores folks kamp på et meget dybt plan.