Billedet af det skrigende napalm-offer, den ni-årige Kim Phúc, blev et symbol for Vietnam–krigens umenneskelighed.

Den 8. juni 1972 var den vietnamesiske fotograf Huyng Công Ut (Nick Ut) på vej til landsbyen Trang Bang på Hovedvej 1, 40 kilometer fra Saigon.

En flok rædselsslagne børn kom løbende mod ham og to kolleger, der filmede et sydvietnamesisk luftangreb med napalm på landsbyen.

Blandt dem var en lille pige. Hun var nøgen og stærkt forbrændt af napalm. Nick Ut, der var udsendt af nyhedsbureauet Associated Press, fangede det grusomme optrin med sit Leica-kamera.

»For varmt, for varmt« skreg hun desperat, mens hun løb forbi fotografen. »Jeg tror jeg dør«, græd hun til sin bror. Nick Ut og kollegaer tømte deres feltflasker med vand over hendes brændende ryg.

Derefter fik han læsset  den døende pige og hendes familie ind i sin minibus og kørt dem til provinshospitalet i Cu Chi.

Her lykkedes det læger og sygeplejersker at redde hendes liv. Imens fortsatte Nick Ut til Saigon, som nu var en belejret by, for at få sine film fremkaldt.

Men nøgne småpiger var ikke godt stof for Associated Press, mente den vagthavende og afviste billedet. Først efter en del telex-skriverier gav  hovedkontoret i New York sin tilladelse til at tilsidesætte forbuddet mod nøgenhed.

Billedet, der fik titlen Vietnam Napalm, gik verden rundt. Det vandt samme år USA’s fornemmeste kulturpris, the Pullitzer Price.

Præsident Richard Nixon påstod senere i en båndet samtale sin stabschef, H.R. Haldeman, at billedet var et falsum.