Efter 40 år i en japansk kælder dukker den amerikanske kunstner Edward Kielholz nu op med mesterværket »Five Car Stud« på Louisiana.
af Gert Poder
Det unge kærestepar har sidder og nydt den kølige aftenluft uden for Los Angeles. Alt ånder stilhed i mørket.
Pludselig flænges stilheden af motorlyd, afløst af det hårde lys fra fire amerikanerbiler. Seks mænd springer ud af bilerne. Deres ansigt er dækket af groteste gummimasker.
De fem mænd hiver manden ud af varevognen. Han er sort. Den sjette mand peger bydende på den hvide kvinde med et haglgevær.
Hun er fanget i bilen, øjenvidne til, hvad der nu skal ske. Hun ser sin mand blive slynget til jorden. Hun ser hans bukser blive trukket ned. Hun ser en kniv blinke i billygterne. Så brækker hun sig.
Hun ser det samme som den unge knægt i en af bilerne. Hans far har taget ham med på en køretur, så han kan lære at blive en mand...
Begge hører de en sort mand skrige for sit liv, mens kniven kastrerer hans kønsdele.
Der er dømt racistisk hate-crime på Louisiana i Humlebæk. Museet har fået fat i et af USA’s mest kontroversielle, moderne kunstværker, skabt af den selvlærte amerikanske kunstner Edward Kienholz (1927–1994).
Han var vant til at chokere den californiske kunstverden, men med installationen Five Car Stud satte han for alvor sindene i kog.
Installationen blev oprindelig bygget i Los Angeles fra 1969 til 1972, og det er en omfattende affære. Den består af ni mennesker, seks biler og adskillige træer i naturlig størrelse, anbragt på rød lerjord omkring skuepladsen.
Indtil oktober sidste år har Five Car Stud aldrig været vist i USA. Ed Kienholz’ nådesløse afsløring af racismen grimme fjæs var for meget for den amerikanske museumsverden. Heller ikke et forsøg på at få det med på en udstilling om Los Angeles-kunstnere i London lykkedes.
I stedet blev værket opdaget af den tyske kunstkurator Harald Szeemann. Han lod det opføre på den senere så berømte Documenta V i Kassel, hvor det vakte enorm opsigt. Den begejstrede modtagelse i Europa og det amerikanske samfunds passivitet fik Edward Kienholz til at flytte med sin kone, kunstneren Nancy Redding, til Berlin.
Værket selv forsvandt i en japansk kunstsamlers kælder og dukkede først op i 2009, da internationale kunstkendere begyndte at revurdere Edward Kienholz’ værker.
Det værste ved denne fysisk pågående og rebelske kommentar til en væsentlig del af Amerikas historiske rødder er ikke, at racismen er udryddet i USA. Det er den ikke. Den viser sig blot frem i en anden forklædning.
Derfor er en tur til Louisiana ikke en rejse tilbage til fortiden, men et videsbyrd om overgreb og vold, påført den enkelte af de mange, uanset af hvilken årsag.
Edward Kienholz: Five Car Stud. Louisiana, til 21. oktober.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278