15 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mandsland

Mandsland

Onsdag, 13. juni, 2012, 12:28:22

Den danske fotografs nye udstilling »Mans Land« viser Grønland fjernt fra myten om et ingen­mands­land, men tvært­imod som et moderne samfund i rivende udvikling.

»Det handler om at se landskabet så præcist og objektivt som muligt. Uden Gud, uden havenisser, feer, stemninger, nationalisme, symbolik og andet djævelskab.«
Finn Larsen

– I de 20 år, jeg har arbejdet med Grønland, har jeg været meget optaget af, hvordan det stadig er muligt at producere billeder, der i så høj grad strider mod de faktiske forhold, siger Finn Larsen i forbindelse med sin nye udstilling, Mans Land i Galleri Pi.

I Finn Larsens seneste projekt står Grønland i centrum – et landskab fyldt med myter, forestillinger og fordomme.

I løbet af 20 år har Finn Larsen jævnligt besøgt Grønland. Første gang i 1991. Siden er det blevet til i alt 25 rejser, tusindvis af billeder, et flertal udstillinger og to bøger.

Dette har nu resulteret i udstillingen Mans Land, der fortæller om det menneskeskabte Grønland, et ekspanderende moderne samfund.

Den danske fotografs udtalelser er ligefremme og saglige, præcis som hans landskaber. Fordomsfrit og registrerende stiller han dagligdagen i fokus. En dagligdag, som ved første øjekast hverken er bemærkelsesværdig eller overraskende.

 – I det stereotype billede er Grønland det store sne- og isdækkede ingenmandsland, men dagens Grønland er i langt hørere grad et Mans Land. Et moderne forbrugersamfund på godt og ondt.

 

Mans Land. Copenhagen Photo Festival. Galleri Pi. Fernisering i dag kl. 17 - 19. Udstillingen varer til 6. juli 2012

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jun. 2012 - 12:28   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst