Blandingen af klamme betonkældre, gamle cigaretskodder, ølsjatter, ulækre pizzakartoner og sure sokker er ikke lige sagen for rytmiske musikere af hunkøn. Piger bag trommer, bas og guitar stadig er et sjældent syn i dansk rock og pop, og sådan har det været længe.
Nu forsøger Statens Kunstråds Musikudvalg at forandre den skæve kønsfordeling ved at sætte gang i et pilotprojekt. Det er inspireret af det svenske Popkollo, der har været en stor succes. Her kan piger mellem 12 og 18 år hvert år komme på musiksommerlejre for at spille og være fælles om deres interesse for musik.
Derfor har Dansk Rocks Samråd – ROSA – fået 250.000 kroner til at afholde en musiksommerlejr i efterårsferien.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278