28 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Leg med lys og plastik

Leg med lys og plastik

Fredag, 15. juni, 2012, 10:47:45

Per Morten Abrahamsen slog igennem i 80’erne som kompromisløs portrætfotograf. I »Lights and Plastic« presser han modellerne langt over grænsen.

White Corner. Per Morten Abrahamsen, 2012

Copenhagen photo festival

af Gert Poder

Råt, intimt, lokende, frastødende, men altid grænseoverskridende. Kendisser i vand til ørerne, nøgne kvindekroppe badet i lys.

Som fotograf er Per Morten Abrahamsen nøjagtig så kompromisløs som en eksperimenterende og søgende kunstner skal være. 

Han slog igennem med portrætter af kendte erhvervs– og kulturpersonligheder for Månedsbladet PRESS. Nu udstiller han Lights and Plastic på Hans Alf Gallery i Holbergsgade som del af Copenhagen Photo Festival.

Det er en udstilling med to  meget forskellige spor.

Det ene, Plastic, viser kendisser som skue­spiller Tine Dyrholm, den gamle cykelrytter Ole Ritter, digteren Lise Malinovsky og andre  nøgne, med hovedet i en vandfyldt plastikpose. Presset til det yderste, sårbare, udleveret til fotografens  nåde og barmhjertighed.

I Lights leger Per Morten Abrahamsen med den nøgne kvindekrop, overmaler den med lys i et mørkt rum. Det  er på én gang æstetisk og elektrisk – et sammenstød mellem den kødelige kærlighed og erotikkens inderste væsen.

Det er en både facisnerende og frastødende leg med den visuelle kultur, der invaderer vor privatsfære stadig mere påtrængende.

Per Morten Abrahamsen. Lights and Plastic. Copenhagen Photo Festival, Hans Alf Gallery, Holbergsgade 13, København. Til 7. juli.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2012 - 10:47   03. sep. 2012 - 10:41

Billedkunst