09 Dec 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

Bruce Springsteen – den politiske rocker

Bruce Springsteen – den politiske rocker

Fredag, 22. juni, 2012, 19:59:19

Rockskribenten Karsten Jørgensen har skrevet en mesterlig biografi om Bruce Springsteen, manden, der genopfandt rocken og ser storhed i almindelige mennesker.

Boganmeldelse

af Bjarne Nielsen

Lørdag den 7. juli rocker Bruce Springsteen i Roskilde. Han er kaldt alt fra »rockens fremtid« til »den nye Dylan«. En ny biografi, skrevet af Karsten Jørgensen, maler et bredt og nuanceret billede af ham.

Bruce er født den 23. september 1949 i byen Freehold. En by 30 kilometer syd for New York. Freehold var en by »der var opsat på status quo… alt blev betragtet som en trussel, og børn blev betragtet som både en plage og en trussel«.

Forældrene var jævne men strenge arbejdere. Trods familien har italienske rødder, og Bruce gik i katolsk skole, »hvor regler og konformitet var dagens orden«, er han ærkeamerikaner og »hundrede procent loyal over for sit land men ikke på en logrende måde«. I 1963 kom han til en ikke-religiøs skole i Freehold.

Et fristed i musikken

Året efter, som han selv betegner som et »før« og »efter« i sit liv, så han The Beatles i tv og var solgt. Det var ikke kun en musikalsk revolution, det blev symbolet på en følelsesmæssig løsrivelse fra sin ignorante og reaktionære far.

»Musikken har reddet mig«, og da »jeg opdagede guitaren, fandt jeg nøglen til livets landevej«, siger Springsteen, der kun har arbejdet en gang – som gartner. Han fandt, som andre rastløse og identitetssøgende unge, et fristed i musikken.

I 1965, som 16-årig, blev han medlem af sit første band, The Castiles, som med et Rolling Stones og Kinks repertoire havde lokal succes i New Jersey og Richmond, Virginia.

En rigtig rocker

Efter Castiles og en række andre grupper kom Bruce med i The Earth, der spillede psykedelisk rock og blues, som var tidens musik i 1968. Året efter hed hans band Child, der fik tilbud om at spille på Woodstock, men takkede nej! Gruppen skiftede navn til Steel Mill og havde en del protestsange mod Vietnamkrigen på repertoiret.

I 1972 blev han solist og efter en audition med talentspejderen John Hammond, som også opdagede Bob Dylan, fik Springsteen en pladekontrakt med Colombia. På dette tidspunkt vakler han mellem den akustiske folkesanger, den nye Dylan, som pladeselskabet troede, de havde købt, og rollen som rockmusiker og holdspilleren med rødder i grupper som The Castiles, Earth og Steel Mill.

Springsteen insisterede på, at hans E Street Band kom med på indspilningerne af sit første album »Greeting From Asbury Park N. J.« Trods dette blev det og efterfølgeren »The Wild the Innocent & the E Street Shuffle«, som var en hyldest til forstaden, kommercielle fiaskoer.

Springsteen var ikke en singer-songwriter, som Hammond ønskede det. »Jeg ville være en rocker, en musiker, ikke en rock and roll stjerne. Og det er en væsentlig forskel«, siger han.

Gennembruddet 

Under en turne i 1974 mødte han den berømte Rolling Stone journalist, Jon Landau, som skrev, »jeg har set rockens fremtid, og dens navn er Bruce Springsteen«. Det første album efter deres møde, rock’n roll albummet »Born to Run« (1975), blev Springsteens store gennembrud, og han fik kælenavnet The Boss.

Efter 60’erne, hvor musikscenen blev offer for kyniske kalkuler og selvprofeterende markedsføring, gav albummet rockmusikken sin troværdighed og berettigelse tilbage. Hvor vægten igen lå mere på hjerte end profit. »Springsteen minder os om, at rock’n roll opstod på gaderne som en kulturel nødvendighed« og som »en instinktiv drift mod selverkendelse«.

Efter et par års opslidende retssager mod sin tidligere manager Mike Appel, hvor han havde indspilningsforbud, kom opfølgeren, den dystre »Darkness on the Edge of Town« (1978), som handlede om, at alting har sin pris.

Fra The River til Nebraska

Landau blev Springsteens manager i 1978 og forvandlede ham fra rocker til samtidskritisk historiefortæller. Efter Vietnam-krig, Watergate og økonomisk krise tog han temperaturen på nationen og indspillede dobbeltalbummet »The River« (1980), som blev en megasucces.

Pladen handler om forholdet mellem mennesker, mellem mand og kvinde, mellem far og søn, mellem venner og arbejdskollegaer.

Den 1.maj 1981 spillede Springsteen før første gang i Danmark foran 7000 mennesker i Forum sammen med Michael Falch.

Lykkelige dage

I 1982 kom det akustisk socialrealistiske album »Nebraska«, hvor han for første gang synger om »dem« og »os« og Springsteens »tale til Nationen«. Han blev involveret i de amerikanske Vietnam-veteraners kamp, hvoraf de fleste var fattige, sorte og arbejdere.

To år efter kom det legendariske »Born in the U.S.A.« (1984), der solgte over 18 millioner eksemplarer og gjorde ham til verdensstjerne.

Et album, der blev misforstået af mange, fordi Reagan og »patrioterne« forsøgte at omklamre det. Samme år blev Springsteen i øvrigt gift med skuespilleren Julianne Phillips.

I 1986 kom det femdobbelt livealbum med Bruce og E Street Band. 40 sange fra 21 koncerter.

Udsolgte koncerter

1988 blev brugt på en turne for menneskerettigheder og en hyldest cd for Woody Guthrie og Leadbelly. Springsteen sagde nej til at spille Che i filmen Evita, blev skilt fra Phillips og begyndte et forhold til korpigen Patti Scialfa. De blev senere gift og fik to børn.

E Street Band blev »fyret« og fik hver en check på to millioner dollars. Tre år senere kom det personlige album »Tunnel of Love«, der gjorde op med berømmelse, og et par år efter dobbeltudgivelsen »Human Touch« og »Lucky Town«. Den sidste handler om Scialfa, børnene og sejren over de personlige problemer.

I 1995 kom folk-albummet »The Ghost of Tom Joad«, som bygger på Steinbecks »Vredens druer« om de mexicanske emigranter og andre ofre for »den amerikanske drøm«.

I 1999 gendannede Springsteen The E Street Band, hvilket resulterede i en række udsolgte stadion koncerter verden over. Koncerter, der er foreviget i koncertfilmen »Live in New York City«. Bandet medvirkede på den eftertænksomme »The Rising« (2002) – »værket om den 11. september«.

 Fra 2005 var han igen solo og udsendte det tilbageskuende »Devils & Dust«, som indeholder kommentarer til Golfkrigen. Året efter kom det fantastiske hyldestalbum, »We Shall Overcome: The Pete Seeger Sessions«, med over tyve musikere som opbakning, og hvor de gamle Seeger sange kom til deres ret.

Derefter kom »Magic« (2007), »Working on a Dream« (2009), »The Promise« (2010), og i år de to album »Wrecking Ball« om finanskrisen og »We Take Care of Our Own«.

Den eneste

Bruce Springsteen er en stærk socialrealistisk kunstner med humanistiske værdier. Selv siger han: »Jeg var aldrig visionær som Dylan, jeg var aldrig revolutionær«.

Springsteen ser storhed i almindelige mennesker. Han støtter aktivt de hjemløse, antikrigsbevægelsen og de to demokrater, John Kerry og Barack Obama. Sidstnævnte sagde engang, at han stillede op som præsident, fordi han ikke kunne blive Bruce Springsteen. Bare han dog havde kunnet!

Bogen der er fyldt med historier, anekdoter og en grundig gennemgang af pladerne. Den kan på alle måder anbefales rockinteresserede. Dog savner undertegnede fotos.

Når The Boss indtager Roskilde, skal festivaldeltagerne forvente en lang koncert. For »hvis en fan går i byen, så er det for en hel aften og de skal helst være mere trætte end mig, når de går hjem«.

Forfatteren Karsten Jørgensen er en af Danmarks bedste rockskribenter. Han har tidligere udgivet leksikoner om The Beatles og Bob Dylan samt biografier om John Lennon, Elvis og Paul McCartney. Nu har Karsten Jørgensen skrevet en mesterlig biografi om manden, der genopfandt rocken.

Karsten Jørgensen: Bruce Springsteen. En biografi. 360 sider. 299 kroner. Forlaget Klim.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. jun. 2012 - 19:59   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger