Et fotografi betegner et standset øjeblik. Men i arbejdets verden får øjeblikket et konkret indhold og udtryk i en midlertidig fase frem mod det endelige mål.

Hetzerbuerne i hallerne 11/11 2010

Kirsten Folke Harrits

af Kirsten Folke Harrits, fotograf

Min tilskyndelse til at fotografere på Godsbanen var, at jeg ikke før havde fotograferet på en arbejdsplads, hvor nedbrydning skulle følges af opbygning, kaos af ny orden. De processer ville jeg gerne følge og dokumentere som eksempel på forvaltning af en kulturarv.

Hertil kom, at der i projektets overskrift »transformation« lå den nærliggende tanke, en transformation har transformatorer, ikke mindst arbejdere. Det vil med andre ord sige, at fotografierne dokumenterer de arbejdsprocesser, der fører til de arkitektoniske forandringer og nyskabelser.

Det er elementært spændende at se, hvordan betonarbejderne finder ud af at støbe et tag af en type, som ingen af dem før har været med til. På billedet kan man se en fase i processen ikke så langt fra resultatet, men hvad det har krævet af kræfter og tankevirksomhed, det kan man ikke se i det viste fotografi.

I den kommende bog vil der være mange procesbilleder, som dokumenterer arbejderne i deres virke: kobbersmedene, tømrerne, arbejdsmændene, beton’erne, smedene, elektrikerne, malerne, murerne, gulvlæggerne og endnu flere.

At fotografere er ikke »at tage« et billede, men at etablere en relation til de mennesker, eller den ting, der bliver fotografiets motiv. Som en af tømrerne sagde, da han så op fra sit arbejde:

– Vi er meget anonyme. Det er ikke os, der træder i forgrunden, når tingene er færdige. Vi skal bare videre. Godt, at der er fokus på, hvad vi laver. Det er sjældent at møde en, der er interesseret i det, vi laver. Andre går lige igennem. Du stopper op, og så stiller du spørgsmål, så man kommer til at tænke over nogle ting, som man ellers ikke overvejer – ellers går man bare og arbejder.

Fotografierne her giver ikke eksempler på arbejdsprocesser, mens de foregår. De kommer i bogen.

I de valgte eksempler kan man se, at fortidens arbejdere har sat deres spor. Det gælder Hetzerbuernes bærende, kunstfærdige konstruktioner og linjer i hallerne og kælderdørens udformning og tekst. Det strålende kobberspir er resultat af kobbersmedenes skæren og banken på taget af hovedbygningen gennem måneder.

Nogle motiver appellerer til et grafisk udtryk som stilladset på hovedbygningen og nybygningens vinduer ud mod godsbanearealet.

Et fotografi betegner et standset øjeblik. Men i arbejdets verden får øjeblikket et konkret indhold og udtryk i en midlertidig fase frem mod det endelige mål. Øjeblikket indebærer dermed en historie, som fotografen kan følge og få ny motiv-inspiration fra. Fotograferingen får en fortællende dimension, som gør det vanskeligt at holde inde.

»Der er ikke noget mere interessant at se på end ild, hav og arbejdende mennesker«. Den sætning, som ingen ophavsmand eller –kvinde har, deler jeg som fotograf med de anonyme arbejdere, der gav den videre.

kirstenharrits@mail.dk