Den dansk–fødte Patrick Piscot var blandt de, der overlevede massakren på Utøya. Desværre er hans beretning om rædslerne kun interessant for læsere af ugeblade.
af Bjarne Nielsen
Patrick Piscotvar 18 år, da han sidste år deltog i det årlige sommermøde i den norske socialdemokratiske ungdom, AUF.
Han er født i Aarhus af en dansk mor og en peruviansk far og har boet mange steder i verden. I dag bor han i Tynset i Norge, hvor hans mor er gymnasielærer.
Der blev dræbt 69 på øen, men Patrick overlevede ved at flygte i en båd. Moderen rådede ham til at nedskrive sine oplevelser som en måde at bearbejde rædslerne og komme videre på.
Det er blevet til bogen Flugten fra Utøy. Konklusionen er at »Oplevelsen på Utøya har gjort mig mere bevidst om, at jeg kan overleve, ikke bare en tragedie, men også den hverdag, der følger efter. Det, der skete, har aldrig og skal heller ikke have lov at overtage mit liv«.
Bogen er desværre en tynd kop te. Over otte måneder får vi en ung, meget umoden, drengs tanker om dette og hint, ingen refleksion over hvad der førte til udåden på Utøya, eller hvorfor fascister har grobund i Norge eller andet politisk relevant.
Undertegnede har sympati og forståelse for behovet for og det terapeutiske i dagbogsskrivningen. Det burde bare have været for terapien og skrivebordsskuffen.
Det er blevet til en øjenvidneberetning uden interesse for andre end ugebladslæsere. Desværre.
Patrick Piscot: Flugten fra Utøya. 128 sider illustreret, 179 kroner. Haase og Søns Forlag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278