Den tyske anti-militarist Hermann Hesses roman »Steppeulvene« fra 1927 blev kult efter hans død for sit universelle portræt af en søgende ungdom. Nu er den genudsendt.

Boganmeldelse

af Klaus Haase

Den tyske forfatter Hermann Hesses (1877-1962) roman Steppeulven udkom i 1927, under den gryende nazisme.

Forlystelseslivet buldrede frem. Der blev eksperimenteret med seksualitet og stoffer, og drukket igennem. Man levede i nuet, samtidig med at mørke politiske kræfter langsomt pustede sig op, begunstiget af den økonomiske krise. 

Hermann Hesse selv ytrede sig mod Nazisme og militarisme, og var en af de utallige kunstnere, der måtte flygte, da Hitler kom til magten. Efter Hesses død gik bogen hen og fik kultstatus under ungdomsoprøret i 1960’erne.

Romanen handler om en intellektuel og kulturelt engageret person, Harry Haller, der kalder sig Steppeulven. Det er, fordi han strejfer rodløst rundt i verden. Bag sin kultiverede facade, kan han på de mest uventede tidspunkter nådesløst vise tænder over for sine medmennesker.

Harry Haller lejer sig ind hos en ældre dame i et småborgerligt og stillestående miljø. Vi får ikke så meget at vide om hans fortid, men han giver gennem romanen udtryk for sine holdninger til den tid, han lever i.

Han har et had og kærlighedsforhold til det pæne, regelmæssige småborgerlige liv. Det finder han samtidig en tryghed i. Vi bliver oplyst om, at han tidligere i sit liv som skribent har ytret sig i skrift mod tidens tiltagende ensretning og totalitære tendenser.

Fra at have været en finkulturel og arrogant eneboer udvikler Harry Haller sig til at blive en udadvendt levemand, der folder sig ud i selskabslivet med dans og jazzmusik. Den prostituerede kvinde Hermine (bemærk ordspillet med Hesses eget fornavn), og hendes veninde Maria, samt jazzmusikeren Pablo åbner hans øjne for sanselighed, erotik og underholdningsverdenens værdier.

Romanen har indimellem en drømmeagtig karakter. Der er beskrivelser af sindets dybder, og der leges med underbevidstheden. Derfor kan det ikke undre, at den blev et ikon under unggdomsoprøret.

Hippie-bevægelsens medlemmer kunne klart identificere sig med Hesses rastløse og antiborgerlige hovedperson. I adskillige af bogens passager tages der euforiserende stoffer, hvilket leder hen på hippiernes lsd-eksperimenter. Harry Hallers kritik af militarisme viser hen til ungdomsoprørets antikrigs-demonstrationer.

Der løber en rød tråd gennem Hermann Hesses romanproduktion: Han beskæftiger sig med ungdommen, og med menneskers længsel og søgen efter en mening i tilværelsen. Samtidig er han meget inspireret af orientalsk kultur.

Steppeulven har siden den blev udgivet gået sin sejrsgang gennem verden, hvilket utvivlsomt vil fortsætte. Den udkom for første gang på dansk i 1946. Denne genudgivelse på dansk, er den niende i rækken på dansk, i nyoversat udgave, med forord af Ib Michael.

Hermann Hesse: Steppeulven. Oversat af René Jean Jensen. 296 sider, 299,95 kr.