13 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Der gror aldrig mos på en rullesten

Der gror aldrig mos på en rullesten

Fredag, 03. august, 2012, 19:21:53

Mens Arbejderen har holdt sommerferie, har The Rolling Stones markeret deres 50 års jubilæum med en mastodont af bog.

af Bjarne Nielsen

I den eneste officielt autoriserede biografi, Rolling Stones 50 år, ser den lidt intetsigende tekst af Mick Jagger, Keith Richard, Charlie Watts og Ronnie Woods tilbage på deres imponerende karriere med masser af hits, fine klassikere og gigantiske koncerter.

Bogen, der er i kæmpeformat og vejer som et ondt år, har haft adgang til et sjældent og hidtil ukendt materiale.

Den er spækket med reportagefotos, negativer, backstage fotos, sjældne outtakes, internationale koncertplakater, udkast til coverart, tyggegummisamlekort, puslespil og meget andet fra alle perioder af bandets karriere.

Med sine mere end 1000 illustrationer er bogen en førstehåndsberetning og markant fejring af deres guldbryllup som band.

Her er legendariske billedreportager fra starten i 1962,  højdepunkter som The Rolling Stones Rock and Roll Cirkus-showet fra 1968, mindekoncerten for guitaristen Brian Jones i Hyde Park i London i sommeren 1969, den tragiske koncert på Altamont Speedway i Californien samme år hvor en tilskuer blev dræbt og frem til A Bigger Bang–turneen i 2006-08,

Der mangler dog en diskografi over gruppens udgivelser, en bedre tekstdel, samt en kritisk gennemgang af udviklingen fra ren blues­gruppe til ren rock and roll band med stadionkoncerter som speciale.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. aug. 2012 - 19:21   03. sep. 2012 - 10:38

Bøger