»Operation Fritham« handler om nordmændenes fejlslagne forsøg på at sikre de norske kulminer på Svalbard mod tyskerne.
Boganmeldelse
af Bjarne Nielsen
En isbryder med en flok unge naive nordmænd og et hvalfangerskib er på vej til Svalbard for at udføre en dristig mission.
Nordmændene skal generobre stedet fra tyskerne. Om bord er der dog enkelte med egne planer, en kontraspion og en morder der er villig til at myrde igen. Missionen mislykkes da tyskerne finder skibene og bomber det, så halvdelen af mændene omkommer.
Operation Fritham handler om nordmændenes fejlslagne forsøg på at sikre de norske kulminer på Svalbard mod tyskerne. Vi følger en flok norske, engelske og tyske krigsveteraner i en fornem veksling mellem nutid og fortid, da de 60 år senere mødes til mindehøjtidelighed over de dræbte. Intrigerne fortsætter.
Blodige hemmeligheder afsløres og løgne fortælles, da en nørdet historiker og den lokale sysselsmandsbetjent samtidig bliver klar over, at en af veteranerne muligvis er skyldig i et 60 år gammelt mord på en ung præst.
Præsten og to tyske soldater blev fundet brutalt myrdet ved et fjerntliggende kapel. Samtidig er et værdifuldt ikon forsvundet fra kapellet, som var tilknyttet den russisk-ortodokse tro og benyttet af samerne i området.
Sysselmandsbetjenten får rigeligt at lave med opklaringen af de for længst forældede mord og forhindre morderen i at begå nye.
Det er en velskrevet klassisk krimi, som dog sine steder være svær at følge, da den springer i tid og sted, men den tålmodige får valuta for pengene.
Forfatteren, der tidligere har udsendt Hollændergraven (2010) og Kulungen (2011), som også foregår på Svalbard, er polarforsker, hvilket tydeligt smitter af i denne sidste roman.
Monica Kristensen: Operation Fritham. 295 sider. 300 kroner. Forlaget Sohn.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278